Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Regine Normann: Ræd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ræd.
535
slik tyngsel paa sindet, Maren Andrine. Tænk om han
Henning min vimrer sig væk paa veien og aldrig finder frem.»
«Hvor da snakker! Vorherre er nil vel sterkere end baade
du og jeg og alle prester tiisammens. Og har han skikket han
Henning den salige baansungen min til følgesvend, kan du
stole paa der er beredt rum for ham i himmerikets saler.»
«Du vet der er rum —! Og saa gjorde han Henning min
aldrig noget levende fortræd med vilje og velbehag,» sa
Hedvig og svelgte paa graaten.
Om en stund sa Maren Andrine.
«Jeg mindes aldeles tydelig at mormor sa at kunde en
faa naade til at skimte sjælen i det samme den for ut av
legemet, saa kunde en være sikker paa den tok benveien
hjem til Gud.»
«Gi mig drikke,» bad den syke, og moren ståk haanden
under nakken paa ham og lettet op hodet.
Han drak fort.
«Tak!» sa han og strakte sig saa det knaket i sengen.
«Nu dør han Henning fra mig,» klaget Hedvig og vagtet
paa aandedrættet hans til det stilnet og blev borte.
Men paa vedkassen sat lægdskallen og blunket og stirret
paa alle støvfnuggene som danset i solstrimen.
«Sjaa sjæla,» skrek han, «der flyg ho. Ho er grøn og gul
og rød og blaa —!»
Regine Normann.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
