Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Opløsningsret. Appel til vælgerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opløsningsret. Appel til vælgerne.
561
unionsforslag hadde vist sin lutning til svenske interesser og
opfatninger! Man kunde fristes til at spørge om det var
diplomati å la Talleyrand, som ledet nævnden til i de anførte
ord at skjule sine tanker? Ialfald kan det neppe være tvilsomt,
at der kunde være fundet tilfælde nok fra vor 60 aar gamle
konstitutionelle historie, som kunde hä været tat til indtægt for
en lojal utøvning av opløsningsretten. Men efterat de aarlige
stortingsmøter i 1870-aarene hadde øket stortingets magt, og
statsraadssaken alt var begyndt at træde i forgrunden som den
største politiske sak, turde visselig ogsaa opløsningsretten ha
været viet en større opmerksomhet end nævnden da fandt
det opportunt at vie den. — I samme grad som
«kampministerierne» fra 1870—80-aarene styrket overbevisningen om at
statsraadsaken var veien til parlamentarisk folkestyre, traadte
imidlertid drøftningen av opløsningsretten mere i bakgrunden.
Man trøstet sig vel med den tro at den av sig selv vilde naa
frem til seier, naar først parlamentarismen hadde vundet
fast fot.
Allerede under det Sverdrupske ministeriums
parlamentariske forfald i slutten av 1880-aarene kom man delvis
ind paa overveielser om opløsningsretten som en
praktisk løsning saavel for ministeriet som for det venstre,
som ikke længer kunde følge Sverdrups fane. Inden høire
syntes der at være forskjellige meninger om saken. I
1890-aarene med sine mindretalsregjeringer og famlende politik
levnet likeledes tanken om opløsning og nyvalg op paa
forskjellige hold. Chr. Michelsens og Løvlands vaklende
ministerier bragte vistnok likeledes en og anden til at føie savnet
av en opløsningsret for at faa greiere politiske linjer; høire
støttet disse ministerier uagtet avvikende meninger i
konces-sions-spørsmaal, avholdssak m. m., mens socialisterne og
arbeiderdemokraterne knurret over at de var for «moderate».
Selv om opløsningsretten kun hadde staat paa papiret som
en utvei, vilde den under forskjellige forhold antagelig ha
virket til mere parlamentarisk samling. I 1908 fik man at
indregistrere sprængningen av det gamle venstre:
«avskallingen», «venstre-konsolideringen» og nedvotering av ministeriet
ved socialisternes hjælp. Noget parlamentarisk flertal fandtes
ikke; det nye venstre-ministerium holdt sig oven vande ved
kunstige midler, idet f. eks. mænd av det «avskallede venstre»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
