Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Opløsningsret. Appel til vælgerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opløsningsret. Appel til vælgerne.
567
ning erfaringsmæssig har vist sig for lang, vil man med
indførelsen av opløsningsretten vistnok kunne utstrække
valgperioden til 5 aar.
Men appellen til vælgerne har et videre maal end til bare
at være et vern og fæste for det parlamentariske styre efter
Johan Sverdrups opskrift. Den er kaldet til at være et vern
og fæste ogsaa for vor grundlovs aand og principper.
Forandring i grundlovene kræver vælgernes sanktion.
Det var alt fra konstitutionalismens daggry for mere end
100 aar siden likesom et fastslaat dogme, at grundlovene var
helligere og urokkeligere end privatlovene; de var et særlig
uttryk for det suveræne folks tanke, og maatte stilles under
dets særlige vern. Særlige regler om opløsning og appel til
vælgerne i anledning av forandringer i grundlovene findes
saaledes i Belgiens, Hollands, Danmarks (efter den nye
grundlov av 5te juni 1915); i Sverige maa et paa en «ordentlig»
riksdag fremsat grundlovsforslag efter indstilling av
konstitutions-nævnden behandles av begge riksdagens kamre; naar det er
vedtat av disse som «hvilende» til nyvalgt riksdag, maa det
uforandret vedtages av denne og sanktioneres før det blir
gjældende grundlov. I Schweiz gjælder det saavel for
eds-forbundet som for de enkelte kantoner, at ingen
grundlovs-forandring blir gyldig før den er forelagt vælgerne og har
faat flertal av dem (og hvis det gjælder forbundsforfatningen,
ogsaa av et flertal av kantonernes). I England er det en
gammel regel, at alle vigtigere saker, deriblandt ogsaa forandringer
i de statsretslige forhold, medfører opløsning av underhuset
og nyvalg.
Efter det Adler-Falsenske grundlovsutkast (§ 226) skulde
grundlovsforandringer avgjøres av en særskilt valgt kongres,
men de maatte ikke gaa videre end til forbedringer «som
ikke tilintetgjorde dens grundvæsen eller de love, som ved
konstitutionen erklæres for uforanderlige grundlove». Men
efter den endelig vedtagne grundlovs § 112 skal forslag til
grund-lovsforandring fremsættes paa første storting efter nyt valg og
kundgjøres ved trykken, men først avgjøres av stortinget efter
nyt valg og med 2/$ flertal. Vælgerne skulde saaledes ved de
nye valg kunne tilkjendegi sin mening om
grundlovsforsla-gene; saa var tanken.
Grundlovsforslagene med samt sine alternativer vokste imid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
