Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikael H. Lie: Krigen og forfatningslivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigen og forfatningslivet.
589
Et andet karakteristisk træk er at de selvstyrede koloniers
førsteministre og repræsentanter for det indiske keiserrike er
indkaldt til at ta del i krigskabinettets forhandlinger — i det
øverste styrende raad for det hele rike, hvor fagministrene
har at staa til regnskap for sine dispositioner. Underlig maa
det være, naar f. eks. utenriksministeriets chef, gamle Balfour,
som selv har været regjeringschef og ledet kabinettets
forhandlinger, møter op for disse rikets nye herrer — den fordums
radikale sakfører fra Wales, de koloniale ministre og en
repræsentant for socialistpartiet.
Det hele system har sin grund i krigen og vil forsvinde
med den. Det kan dog nok være, at visse av disse tiders
erfaringer vil sætte varige merker i utviklingen. Det gamle
maskineri knirket paa mange punkter ogsaa før krigen, og
viste sig ganske ubrukbart da det gjaldt at drive rikets
ydeevne op til det høieste.
En debatterende forsamling paa et par og tyve mand,
som det gamle kabinet, kan ikke lægge den kraft og enhet i
aktionerne som et saadant verdensrikes styre kræver. Større
koncentration og en fastere organisation vil præge de nye
former for det parlamentariske styresæt efter krigen. En stor
fordel er det at det irske element i underhuset forsvinder med
det fulde selvstyre for Irland — ogsaa en av krigens følger.
Disse 80—100 mænd har staat i født, indætt opposition til
enhver britisk regjering. De har konsekvent avslaat at laane
sin haand til at løse de ministerkriser de selv ofte har
fremkaldt.
Til gjengjæld reiser de store riksproblemer nye
vanskeligheter. Det er ikke mulig andet end at den meget
værdifulde hjælp fra de frie selvstyrede kolonier — i mænd og
penger — har lagt en ny grund under forholdet, har git
kolonierne en ret til at ta virksom del i rikets daglige styre, der
ikke i længden kan avvises, og som atter maa føre til at
parlamentet i London ikke længer blir eneraadig over
regjeringens skjæbne. Hvad betydning dette vil faa for den engelske
parlamentarisme, er ikke godt at si. Utviklingen vil kanske gaa
i retning av at utskille egne riksministre — for den utenrikske
politik, for hær og tlaate, for finanser og samfærdsel — og
stille disse uavhængig av de parlamentariske partikampe i det
enkelte land, selv i moderlandet. Men at forene dette med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
