Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikael H. Lie: Krigen og forfatningslivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592
Mikael H. Lie.
hænger sammen med at en moderne avis ogsaa er et stort
og vanskelig forretningsforetagende.
I Tyskland har forholdene, ogsaa naa dette omraade,
artet sig nærmest motsat av i England. I stedet for det
krigsudygtige parlamentariske system gaar man ind i krigen
med et statsretslig maskineri der fra første stund synes
fortrinlig skikket til at gjøre sin del av det arbeide magthaverne
har lagt op for sig. Alle paa sin plads, enhver gjennemtrængt
av den høit lovpriste disciplinens aand, med det lønlige haab
i sit hjerte at nu skal tyskerne vinde sin fulde «plads i solen».
Rent teknisk set er ogsaa alt gaat som det var smurt,
og var ikke det belgiske folks selvhævdelsesvilje kommet i
veien, hadde slagene ved Marne og Ypres faat et andet
utfald, vilde vi ha oplevet en autoritetstroens renæssanse, en
overspænding av det monarkiske princip, saaledes som dette
fra gammelt av er nedlagt i den preussiske forfatning, der
vistnok vilde ha hat sine virkninger langt ut over Tysklands
grænser. Og den tyske riksdag vilde, for lange tider, ha
sunket ned til det forvaltningsorgan den har været i de to
første krigsaar.
I april iaar har vi dog oplevet at keiseren tok initiativet
til radikale omdannelser av det forældede preussiske
valgvæsen — det berygtede treklassesystem, som der gang paa
gang forgjæves er løpet storm imot, like siden Bismarck i
1867 erklærte at en meningsløsere, elendigere valgordning er
ikke uttænkt i noget land. Kjernen i systemet er at vælgerne
er delt i tre skarpt adskilte grupper efter størrelsen av den
skat de betaler. Hver gruppe har samme indflydelse paa
valget, men den første klasse bestaar av knapt 4 %>, den
anden av mindre end 14 %, den tredje altsaa av over 82 %
av alle vælgere.
Demokratiseringen av den preussiske forfatning — midt
under krigen — er resultatet av den aand som denne har
kaldt tillive inden vide kredser av det tyske folk. Det
skyldes saasandt ingen omvendelse paa de høieste steder. Ikke
mindre symptomatisk er det der hændte i slutten av det
tredje krigsaar. Ifølge forfatningen tilkommer det ene
keiseren at slutte fred, som det er riksregjeringens sak at
begynde krig. Riksdagen har forfatningsmæssig intet hermed
at gjøre. I juli iaar dannes en parlamentarisk blok — fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
