Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Et ord efterpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et ord efterpaa.
607
indhentet den mand, som sa: «det er farlig at handle
imot sin samvittighet.» Nyttigere end at feire hans mindedag
med en sorgefest vil det være at flytte ham ind i vor egen
strid og erkjende, at vi endnu kan lære av ham. Professor
Collin nævner med nogen forfærdelse, at Luther taler
uærbødig om Copernicus. Men sandhetens rike er jo stort, og
Luther hørte hjemme i andre provinser av det. Under
voldsomme kampe, i umiddelbar nærhet av døden, brøt han med
et aandelig system. Skulde han samtidig brukt sin kraft til
at bekjæmpe den nedarvede opfatning av himmelens og
jordens fysik, maatte det vel svimlet for ham.
Advarslerne mot reformationsjubilæet har ellers tat sit
utgangspunkt i en betragtning av national art. Dr. Wilhelm
Keilhau var den første til at nævne, at reformationen —
som den kom — betyder en reduktion av norsk aandsmagt
(«Samtiden» h. 10, 1917). Andre har fulgt ham. Ogsaa
professor Edv. Bull («Dagbladet» 31te okt.) fremhæver denne gang
det nationale. Jeg for min del glæder mig over, at vi endnu
kan feire en fest, som i nogen grad er overnational. —
Det er ingen sak at eftervise skyggesider ved den norske
reformation. Men la os ikke være altfor ivrige. Dr. Keilhau
taler om «sammenbruddet av det gammelnorske rikssprog og
den gammelnorske kultur». Ak, dette sammenbrud er jo
ældre end reformationen. Herr Keilhau savner «lysende
navne» fra reformationsaarhundredets norske historie. Men
hvor findes de lysende navne fra det 14de og 15de aarhundredes
Norge? Reformationsaarh undredet gir os, hvad vi ikke
hadde hal paa lange tider: en literatur. Et navn som
Absalon Pederssøns, en gjerning som Jørgen Erikssons
betyder dog noget i Norges historie. Og tar jeg mit
utgangspunkt i aaret 1536 og tænker 200 aar frem i tiden,
kommer jeg til aarstallet for konfirmationens indførelse, — til
det tidspunkt da Luthers katekismus fremtvinger den norske
folkeskole. Men tænker jeg 200 aar tilbake i tiden, kommer
jeg til 1336 og ser den nedgang, som allerede Absalon
Pederssøn sørger over, og som er den inderste aarsak til, at
reformationens umiddelbare virkninger i vort land blev
svake og tvetydige. I Norges elendighet, ikke i reformationen
selv, ligger aarsaken.
Hverken dr. Keilhau eller professor Bull kan mistænkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
