Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: En brevveksling - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En brevveksling.
661
tyske militærmyndigheters tvang, — jeg gjengir, hvad der
har været aapent fortalt i aviser. Igjen altsaa det tyske, nu
regjerende «system». Men det folk som gir sig et slikt
system kritikløst i vold og endog aapent billiger dets
forbrydelser — det folk er moralsk forgiftet. Hvor sjelden
merker vi ikke endog bare en aapen beklagelse, saaledes
som det dog, med alt mulig forbehold, er at spore i Deres
brev.
Og tallet paa de sjømænd, som tyskernes krig mot de
vergeløse norske dels har dræpt ved «ulykkestilfælde», men
dels ogsaa myrdet grusomt, uten naade? Det dreier sig,
saavidt jeg vet, om syv hundrede. De smiler kanske —
hvad er dog dette i sammenligning med det tyske folks
frygtelige ofre! Men se nu engang paa tallet i forhold til
nationernes størrelse. Hvad vilde Tyskland si, om mere end
20 000 av dets sjøfolk under saakaldt fred mot al ret var
dræpt, delvis paa grusom maate? Jeg gad endog vite, om
Tysklands tap under hele den nuværende sjøkrig løper saa
høit op. Og i mit tal er ikke de tat med, som er «sænket
sporløst» med helvedesmaskiner, med miner, kanoner eller
paa anden maate, det vil si myrdet av det tyske systems
snikmordere, og hvis tal, at dømme efter det lys, som i sidste
tid er gydt derover, desværre ikke synes at være litet.
Sikkerlig, Tyskland selv hadde nok overfor den slags
politik erklæret krig mere end én gang! Norge er litet og
maa taale — men i martyriet ligger kanske ogsaa en mission,
og ikke bare for os, men for menneskeheten; vore kjække
sjømænd dør ikke forgjæves. Men man maa ikke undre sig,
om vore sjøfolk, og med dem ogsaa vi andre her Vorherre
bevare os for en pax germanica paa havet; da hundrede
ganger hellere en pax britannica — den vil aldrig behandle
os paa denne maate.
Likeoverfor saadan raa grusomhet er det tillatt at spørre:
hvilken nytte trækker nu Tyskland av u-krigen? Kjære
professor, for mig ser det ut som om de tyske
u-krigs-anstifteres plan forlængst er strandet. Ja hele u-krigen har
alt længe, efter hvad det tydelig forekommer mig, bare
arbeidet videre til Tysklands aabenbare skade. Ikke bare at
den har trukket Amerika med ind blandt motstanderne; ikke
bare at den fra dag til dag dynger mere had og foragt sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
