Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Gevinst og taps konto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
valgprogram skulde naa frem til seir. De slegtledd som lever
nu, de unge som kanske har oplevet aa maatte bytte politisk
verdensopfatning. mens de læste middagsavisen paa en trik
eller en jernbanestation, de vil faa mere syn for bruddene,
de vil rent uvilkaarlig maatte danne sig et mere broget bil
lede av samfundslivet; de vil sikkert trække fremtidslinjerne
op i mange retninger. Den nationale vil ikke længer bli den
eneraadende.
For den yderliggaaende landsmaalsbevægelse har krigs
aarene derfor neppe været nogen god tid. Og mot bakgrund av
stemningerne fra de sidste aar har nok de fleste med en viss
mild forbauselse læst det nye program maalpressen har stillet
paa møtet i Bergen : landsmaalet indført ved tvang som eneste
rikssprog i Norge. Det er den rene preusserdom i vestlandsk
lommeformat. Betegnende nok vilde det samme møte stryke
trikoloren av det norske flag og erstatte den med de farver
en eventyrer av en konge efter et upaalitelig sagn skal ha
brukt paa et lite berømmelig herjingstog.
En skulde ikke tro at der vil bli nogen mægtig sangbund
for slike krav nu længer. Chauvinismen vil neppe mere
komme i høi kurs. Ingen kan negte at vor nationalfølelse
har faat et mere stilfærdig præg under krigsaarene; og det
meget omtalte norske skryt er næsten fuldstændig forstummet ;
det tok avsked med os i de evige fester den sommer vi feiret
minderne. Og da vi til Gunnar Heibergs sekstiaarsdag ihøst
tok frem igjen hans nationale skuespil, var det kommet
noget underlig fjernt over dem. For der er ikke noget som
lettere blekner i farverne end spotten over tider som er forbi.
Men om vor fædrelandsfølelse er blit mere stilfarende,
er den ikke blit mindre dyp og ikke mindre modig heller.
Og den har faat et symbol i livet som betyr nier og som vil
mindes længer end de mange brautende ord fra festerne før:
det er de norske sjømænd som rolig og jevnt og uten aa ta
til motverge gaar i døden for friheten paa havet og retten
til uhindret samfærdsel mellem folkene.
Kan det lykkes os fremdeles aa gaa klar av krigens
strømhvirvler, vil den vilje til fred som med hver dag er
vokset inderligere fast til folkekarakteren, stille os nye og
store opgaver utenfor os seiv. Det blir de stater som har
holdt sig nøitrale, formidlergjerningen efter krigen falder paa.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
