Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Udvalgte Krigs-Digte - England. J. R. Ackerley: Den evige pine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu er jeg toogtyve snart
Udvalgte Krigs-Digte.
jeg adlød. Jeg har glemt hvorfor.
Det stod vel knap i Fadervor.
Jeg var ej god, ej heller siet;
jeg kom; og gjorde deri ret.
med Huden hel og Hodet klart;
mit Regnskab over Drab er stort,
jeg stod i mangen Helvedport,
og ud fra hvad jeg seiv erfoer,
ser jeg paany til Skriftens Ord
om Helved som et Pinested,
hvor Lyst er dømt, og Latter med,
hvor Sult og Last paa Satans Bud
gør skændigt Oprør imod Gud.
Jeg svarer i mit stille Sind:
Helved helbreder Halt og Blind,
det træder Støvets Hovmod ned
og fjerner Syndens Indbildskhed,
ja, gør En til en bedre Taabe,
end Skolens Lærdom før lod haabe,
thi det har Biblen intet om
Helved gør ydmyg og gør from.
O Gud! Mænd, flængt af lid og Staal,
skreg højt; jeg skjalv for deres Skraal
ved Tanken: «Saadan skriger vel
jeg seiv, nåar jeg skal slaas ihjel.»
Jeg saa dem knust. Granaten faldt;
og Jern, Jern sönderriver alt!
Staklerne jamrer sig ved Gry,
ej for Jerusalem det ny,
for hver sin lille Hjertenskær,
hvis kendte Skygge sidder der
og bader Saar og kysser Kind,
grædende blidt som Dugg og Vind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
