- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niogtyvende aargang. 1918 /
46

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: En brevveksling - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olaf Broch.
eller høist bare delvis kan slutte os til; de bunder vel til
syvende og sidst deri at det tyske folk endnu. ikke erkjender,
hvorledes deis egne ledere, dets «system» maa bære skyIden
for verdenskrigens utbrud. Hvor smerter det for eksempel
ikke at se det belgiske spørsmaal behandlet hos en berømt
og prægtig ven, saaledes som i Deres brev. La os se bort
fra at man her hos os, trods Deres mening, har materiale som
endnu neppe er Dem tilgjængelig (jeg nævner Gerlaches bok
«Landet som ikke vil dø»; jeg nævner at vi dog under den
sørgelige tid har hat landsmænd i Belgien, bl. a. personlige
kjendte av mig); men hvorledes kan al verdens «vidneutsag
nets psykologi» utviske en Merciers undersøkelser, eller endog
overdække deportationerne, som for utenverdenen netop
staar som en forfærdelig ugjerning av det raa preussiske milita
ristsystem? Og undskyldningen og besmykningen av ind
faldet den efterpaa komne «embedsmæssige» opdagelse av
quasi kompromitterende dokumenter, som efter indgaaende
prøvelse i min kreds, skjønt høist sandsynlig endda «forbed
ret» ved tysk titelforfalskning, dog ikke efterlater noget kom
promitterende for Belgien; aldrig har jeg set en mere tragi
komisk illustration til det bekjendte ord «qui s’excuse saccu.se».
Da var dog kanslerens første optræden ganske anderledes
mandig, og den følelse av trykket samvittighet, som De ind
rømmer hos Dem seiv og mange andre sikkerlig netop de
bedste tyskere, ganske anderledes til ære for Deres folk.
Sandelig, var der blandt disse tyskere en virkelig mand, da
vilde han i disse dage, da riket staar ved skilleveien, da men
neskehetens fremtid kanske skal avgjøres for menneskealdre,
hellere gaa ut paa gaten og aapent forkynde sit folk: vore
lederes synd mot Belgien kan vor samvittighet ikke bære; for
vor egen skyld maa og vil vi sone denne skyld helt ut og
uten prutning! Men endnu sover altsaa Tysklands offentlige
samvittighet endog paa dette punkt, bløtt indhyllet i embeds
mæssig bomuld og överlåter til de chauvinistiske skrik
halser at rope paa «sikring av fedrelandet», det vil si ny er
obring, ny undertrykkelse. Hvorledes kan da den virkelige
fred komme?
Men hvor meget kunde jeg ikke især ha at si til Deres
bedømmelse av forholdet til Norge, som trods al Deres ærlige
velvilje og umiskjendelige kjærlighet til vort land og folk,
46

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:44:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1918/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free