Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor jeg er konservativ.
aar, O. G. Ueland, var ingen motstander av en kompromis
venlig unionspolitik. Hvad der laa bonden paa hjerte, var
at raade over statens pung, og dels for at opnaa dette, dels
av nedarvet og instinktiv mistro og uvilje overfor «embeds
vældet» var det, at han sluttet sig til en opposition, der
vilde dette «embedsvælde» tillivs. Oppositionen hadde imid
lertid andre maal, den arbeidet for emancipation i unions
forholdet og for en ny forfatning. Under denne kamp traadte
den standsbestemte bonde, eiendomsbonden, den konserva
tive bonde i bakgrunden. Det blev fortrinsvis mænd av de
flytende mellemklasser, politiske teoretikere, tilfældige an
søkere til magten, sakførere og lærere, som tok ledeisen,
støttet til en politisk træning, som faa av vore bønder fandt
tid til at erhverve sig. Jordbrukere og forretningsmænd har
undertiden andet at tænke paa end at utdanne sig som poli
tiske professionels. For saadanne professionels den merke
ligste var Johan Sverdrup var den lange forfatningskamp
særdeles gunstig, bl. a. fordi de hadde offensiven, og fordi
det ikke var deres sak at skape frugtbare realiteter, men at
underminere politiske og sociale magtstillinger. Folkerepræ
sentationen seiret over bureaukratiet, venstre over høire,
parlamentarismen over det gamle balansesystem. Da imid
lertid oppositionen skulde begynde at regjere, gik det næsten
straks galt. Men bevægelsen har med kortere tilbakeslag
ogsaa i den sidste menneskealder fortsat i retning
venstre, det vil n u si mot socialdemokratiet, mot samfundets
materielle og individuelle nivellering efter gjennemsnitsarbei
derens livsstandard, efter hans økonomiske og moralske
behov. Under oppositionen mot bureaukratiet, hvor bonden,
der repræsenterte venstres tyngde, særlig hadde øinene rettet
mot statens pung, bemerket han ikke, at selve den nye for
fatning, han var med til at lage, tok magten fra ham seiv.
Eiendomsbonden arbeidet sig seiv ned fra en majoritet til en
minoritet. Og hvad vandt han imens? Han hadde den til
fredsstillelse nu og da at lægge sin brede lab over bemeldte
pung: Nei tak! Men noget mere betydningsfuldt i sin egen
stands interesse fik han ikke utrettet. En virkelig indsigts
fuld standspolitiker, en bonde med evner som statsmand
kunde ha manøvrert mellem det gamle regime og opposi
tionen saaledes, at han for gaardbrukerne hadde opnaadd
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
