Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Redaktør Thommessen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
han la for dagen evner, som for altid lot redaktør P. Olsens
aand forsvinde i skyggeverdenen.
Det var i en voldsom kampens tid, at Thommessen
skulde tjene sine politiske sporer. Forholdet mellem stats
magterne var meget spændt, og til valgkampen i 1879 opbød
venstre alle sine kræfter; i det aar møter vi da ogsaa Björn
sons navn som stadig forfatter i bladet. I det ydre undergaar
«V. G.» foreløbig ingen forandring, det vedblir at komme ut
kun tre gånger om uken, lægger foreløbig ringe vegt paa det
lokale stof og har ingen telegrammer. Des ivrigere er det i
valgkampen, og da denne strakte sig over et halvt aar det
første valg fandt sted ved St. Hans, det sidste den 27de
november var der rik leilighet for en politisk redaktør til
at utfolde sig. Det skedde planmæssig og uten voldsomhet.
Da seiren var vundet, var det et moderat program, som bla
det stiller op som seirens løn: Statsraadssakens gjennem
førelse, en moderat stemmeretsutvidelse og sparsomhet i stats
husholdningen. Efter sanktionsnegtelsen paa statsraadssaken
i 1880 og den derved skapte permanente konflikt sætter Thom
messen fra 1881 sit navn som ansvarshavende paa «V. G.»,
og tonen blir stadig voldsommere. Der utkom i 1887 «1300
Udtalelser af og i «Morgenbladet»», utgit av bladets politiske
motstandere som et anklageskrift. Det vilde ikke være van
skelig at lave et sidestykke hertil fra den anden side, og her
vilde «V. G.» kunnet yde sterkt prangende blomster til
buketten. Da regjeringen har bedt om det juridiske fakultets
betænkning angaaende vetoretten, skriver Thommessen om
juristernes grundlovsfortolkning : «Man maa langt ned, i dybe
Fortolkningshuler, til raadne Lærdomme, som krænker dette
Folk i dets helligste Følelser, til Traktater, hvorefter Olden
burgske Enevoldsidioter solgte et trofast Folk som umælende,
til uforsigtige, feige, famlende Udtalelser af et Folk, som uøvet
i Frihedens Brug skulde haandhæve den i farefulde Tider,
bort fra Lovens klare, umisforstaaelige Ord .... dér gror
det absolute Veto.» Og saa blir en for en det juridiske fakul
tets professorer avbildet med passende tekst, Getz reduceres
saaledes til «Aschehougs elev».
Seiv om disse linjer skulde være en samlet pressens
historie og ikke en enkeltmands karakteristik, vilde det føre
for vidt at dokumentere den fra begge sider herskende tone
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
