Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Hvorfor jeg ikke er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor jeg ikke er konservativ.
I et land som Tyskland kan det naturligvis ha en slags
mening at være konservativ. Der førte ikke den moderne
kapitalismen til noget übetinget nederlag for de gamle mag
ter som bygget paa jordbesiddelsen. Godseieradelen og dens
politiske organer kongedømme, hær og embedsverk har
der evnet at bevare en væsentlig del av sin økonomiske og
politiske magt; vistnok er kapitalistiske idealer og borgerlig
tænkemaate og levesæt i nogen grad trængt ind ogsaa i den
tyske adel, men paa den andre siden foregaar der ogsaa en
stadig «feudalisering» av bourgeoisiets øvre lag, som tilfører
den gamle adel nyt blod og ny rigdom. Hvor længe den
kan holde sig, er det ikke let at ha nogen mening om ; men
endnu har den ialfald magt, dygtighet og tilsyneladende
livskraft nok. Der er det endnu noget at bevare som kan
tiltale «konservative» interesser og et «konservativt» gemyt.
Den tyske hærs overlegenhet over motstandernes nu un
der verdenskrigen er ikke udelukkende, men først og fremst
en konsekvens av at samfundsforholdene og dermed de
politiske forhold er anderledes i Preussen end i Vesteuropa.
En hær som den tyske lar sig ikke skape hverken ved be
vilgninger eller ved lang øvelsestid, den er et naturlig uttryk
for bestemte sociale og økonomiske forhold og for de idealer
som svarer til disse forhold ; keisertalerne om forbundet med
hærskarernes gud, u-baatkrigen og alle de andre utslagene av
tysk krigsførsel er likesaa fuldt uttryk for de samme samfunds
forhold og staar forsaavidt i den intimeste sammenhæng med
hele hærens kampevne. De tyske liberale som kjæmper mot
feudalismen, vil ikke ialfald nu under krigen se denne
forbindelsen mellem feudalismen og hærens kampevne; men
de konservative som øiensynlig i det hele har en klarere be
vissthet om stillingen, er fuldt paa det rene med den og
stadig i sin offentlige agitation.
Ogsaa paa andre omraader end det militære kan sam
fundsforhold som de tyske gi en bevisst konservatisme ide
aler at bygge paa. Den sterke statsmagt som folger med dem,
har en tendens til at trække de dygtigste mænd ind i statens
tjeneste, mens den rendyrkede kapitalisme gir friere plads
for dygtighet og initiativ i det private næringsliv. Ogsaa den
tyske civiladministration er derfor sikkert gjennemgaaende
dueligere end f. eks. den franske, og den tyske stat har ev-
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
