Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Vogt: Redaktør Thommessen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Vogt.
fra ungdommen av været hos bøkerne, og han har i sine
oversættelser av fremmed poesi og prosa fortrinlig kunnet
ramme en stemning. Mens Friele saa smaat dyrket Goethe
og Heine, har Thommessen lagt sin elsk paa Wergeland,
Byron og Victor Hugo. Det skulde undre mig, om ikke hans
ungdoms drøm, da prestegrillerne var overstaat, har været
samtidig at bli digter, frihetsmand og folkelærer i Wergelandsk
stil. Ogsaa historisk læsning var ham kjær, og den satte
frugt i bladets føljetoner. Ti alt blev for ham til journalistik.
Sin længsel efter skjønhet kunde han kun sparsomt stille ved
snarreiser til Paris, men han slog gjennem «V. G.» vinduerne
op for friske luftninger fra det Europa, som den Lochmann
ske karantæne vilde holde borte fra Norge. Av Nordens
bedste navne knyttet han mange til deltagelse i norsk presse,
og at han her var rummelig i sine sympatier, fremgaar av,
at listen over hans medarbeidere svinger mellem saa motsatte
poler som Georg Brandes og Selma Lagerlöf. Seiv
var han altid helt fyldt av den øieblikkelige situations krav,
og satte alt ind paa at løse den for dagen foreliggende op
gave. Men han eiet ogsaa evnen til av taktiske grunde at
holde igien, til situationen var moden. Naar saa øieblikket
var inde, gik han med fast haand og grundig förberedelse til
verket i saklige spørsmaal var han altid samvittighetsfuld
likeoverfor sit stof. Let og sterkt reagerte han paa enhver
bevægelse, og nåar nye spørsmaal meldte sig, hadde han en
misundelsesværdig evne til at kunne stille emner, som hittil
hadde fyldt ham, tilbake i anden række.
Thommessen skrev ind sit navn i Norges historie i en
tid, da ikke alene fanatismen, men ogsaa troen og hengivel
sen i opgaven hadde større dimensioner end nu. Det er en
ære for dette avsnit av vor presses historie, at hvad man end
fra motsatte hold kan ha at si om dens talentfuldeste penne :
Friele og Thommessen, ingen kan negte deres personlige
uegennyttighet. De var ikke tilfals for gunst eller gave, i al
sin respektløshet hadde de ærbødighet for sin gjerning og
kunde være stolt av sin uavhængighet
Thommessen har tillike eiet hengivelsens og beundringens
evne? _ des sterkere kunde skuffelsens tilbakeslag bli. Tro
fast har han tjent ideen og uten sidemaal sluttet sig til le
dende personligheter. Men aldrig har han været partitræl,
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
