- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niogtyvende aargang. 1918 /
150

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valentin Voss: Den offentlige mening. I anledning av spionsaken i Bergen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Valentin Voss.
i Jarlsberg eller Bratsberg utlovet endog belønning for den
som skjøt «mistænkelige» personer indenfor et visst omraade!
En retfærdig harme hadde grepet vort folk. Men vi er
smaa og vergeløse og vi holder overfor de mægtige paa at
vi maa finde os i alt som overgaaes os. Vi erklærte ikke
Tyskland krig. Vore industridrivende og vore eksportører
gav heller ikke slip paa den store fortjeneste, som handelen
med Tyskland skaffet dem. Ja endog aviserne holdt som
regel sin mund lukket.
Saa vendte harmen sig mot vore egne. Dem man
trodde det værste om.
Jeg sier ogsaa: hvis det virkelig var saa, at der fandtes
nordmænd, virkelige spioner som med velberaad hu hadde
forraadt norske skibsbesætninger, da var dette en forbrydelse
værre end den aabenbare morders. Det vilde være vanskelig
at fmde et forsonende motiv for en slik forgaaelse.
Men med hvilken grund og hjemmel gjorde publi
kum og presse sig op den mening at disse folk hadde for
raadt norske interesser? Hvorfra fik man sin uforgripelige
sikkerhet?
Ikke fra meddomsrettens domspræmisser. For i dem
stod det med rene ord at der ikke var fremkommet noget
somhelst bevis for at der var nogen sammenhæng mellem
torpederingerne og den virksomhet som de tiltalte hadde væ
ret med paa.
Man maa tro at denne uttalelse har gaat publikum og
presse helt forbi. Meddomsrettens præmisser var lange,
et par avissider smekfulde og hvorfor skulde man gidde
at læse det altsammen? Man var jo hellig overbevist alli
kevel.
Men der fandtes ikke et eneste aktstykke ikke et bok
stav utenfor meddomsretsdommen som blev offentliggjort.
Man hadde ingen anden kilde at øse sit forgiftede vand av.
Den som virkelig læste gjennem dommen, maatte forståa at
hvad de tiltalte end hadde gjort, fædrelandsforrædere
hadde de ikke været. Men hvem læste som sagt dommen?
Pressen har her et stort ansvar. Folk flest bygger jo
sine meninger paa det som staar i aviserne, det som staar i
den avis man holder. Hvormange læser overhodet mer
end én avis? Derfor blir de fleste ogsaa saa ensidige, i
150

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:44:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1918/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free