Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Dramatikeren fra Firenze. II. Novellen og aanden i renæssansens Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dramatikeren fra Firenze. igq
fælder denne negative evne sig som sladre s y k e. Og det
er i grunden en smaaby som er paa færde; Firenze er det
vi kalder en smaaby: alle borgere kjender og vet om hver
andre. Dette træk utvikler sig videre, de driver løier med
hverandre, steller til fantestykker ; sladresyke blir forføl
gelsessyke. Og det er egentlig denne side ved aanden i
Firenze som vedkommer os som indledning til Sem Benellfs
verk, og da vet jeg meget vel jeg er ensidig og at der er
undtagelser; men det gjælder her at belyse en bestemt side,
hvor et moderne italiensk drama har sin dypeste rot. Man
maa endvidere for billighets skyld huske tiden, og ikke lægge
vor t maal paa spilopmakernes fremfærd.
Der kommer jo en giftighet og en grumhet tilsyne, som
faar os til at steile; der møter os tildels rent dyrisk hjerte
løshet, som ikke kjender grænse eller grid; de giftige svar
kjendte det jo forresten heller ikke. I forfølgelsessyke væl
ger man gjerne nt sit offer blandt de smaa og uanselige eller
krøplinger og dem med legemsfeil, og indringer dem saa ved
klapjagt. Man merker tonen, nåar f. eks. novellen kommer
over et stygt ansigt; da fraadser den, da blir beskrivelsen
ganske eventyrlig; Boccaccio er her særlig dvælende —hans
halve tilhørerkreds fingeres, som bekjendt, at være damer.
Der er ingen ridderlighet her. Boccaccio har næsten en
hel dag (den Bde) med noveller om ertekrokers bedrifter, som
vidner høit om hans publikums utholdende og store latter
lyst. Vistnok er betegnelsen bare staaende uttryk for stor
latter, og saaledes i hans mund avdæmpet ved bruk: men
der staar om dem, ret som det er, at de «revner av latter»
(«scoppiano deile rise»). Og et par gånger mindes jeg det sies
om damerne, at de ovenpaa en novelle satte i en latter «saa
alle tænderne kunde én trukket ut paa dem» («che tutti i
denti si sarebbero loro poiuti trarre»); men det er muligens
ogsaa litt av en skablonmæssig, slitt formel.
Man skyr ingenting for at skape moro. Disse peik og
fantestykker «beffe» eller «burle» som man lager til
mot sine medborgere, er ikke harmløse. De er heller ikke
kortvarige og forbigaaende. De kan strække sig gjennem
dage. Og endog gjennem aar. Det er især i denne evne
til at fastholde og spille de beffe» helt til sidste rest, at for
skjellen ligger mellem vor tid og hin tid eller kanske endog
12 Samtiden 1918.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
