Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Dramatikeren fra Firenze. II. Novellen og aanden i renæssansens Firenze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•.-lyo Hans E. Kinck.
i grunden aldrig andet end mandfolk tilstede ved hans histo
rier. For denslags komik har han et øie som paa ingen
maate staar tilbake for Boccaccio. Tvertimot: i evne til at
ta ut det komiske motiv her og til at fastholde det staar han
over den anden. Men det er allikevel ikke de r, i det lite
rære, Sacchettfs noveller har betydning og værd. Det ligger
i det kulturhistoriske. Det er nemlig han som aapner os
døren ind til Florentiner-aanden. Intet avspeiler Firenze saa
levende og nøiagtig som hans 2—3 hundrede korte noveller,
—at si, nåar man læser ham rigtig. Det er ikke blit litera
tur hos ham. Det er ikke engang paa vei til at bli det. Han
kan nemlig ikke skrive, han driver det til at miste eftersæt
ningen efter indviklede participper paa «havende gjort», han
klemmer endog i fortvilelsen i med latin. Men hvad gjør
det! Han husker historierne, hans øre har bevaret vendin
gerne og replikkerne levende, saa de stundom virker som de
var faldt idag, og her staär han efter min mening atter
høiere end Boccaccio. Han gjengir sladderhistorien i den
faste, tilslipte form hvori han forefandt den ; det er hans orm at
gjengi den uforandret og tilforladelig, ti ellers mister den al værdi
for ham seiv, som altsaa sætter som første og vigtigste egen
skap at historien er sand. Sacchetti er en lavpandet bedste
borger, borneret, gudfrygtig, troende, i den grad at han hefter
moraliserende betragtninger av egen recept paa historierne;
men det gjør ikke noget, betragtningerne skaller av av sig seiv.
Og hans evneløshet som selvstændig digter er og blir hans
styrke. Takket være den er det hos ham, man egentlig og
uforvarende kommer helt ind paa det florentinske borger-
hjertes art.
Hans noveller gir korte billeder av byen og nærmeste
omegn i fred og i krig, av folkets overtro, deres gudsfrygt,
deres prester og løierlige prædikanter, deres kirkegjængere;
og som regel gaar novellerne ut over disse mennesker, seiv
om man ikke kan bruke betegnelsen satire, nåar de berettes
med den indre selvtilfredshet og urokkelige livslyst som her.
Han fortæller sladderhistorier om spil, drik, om kunstnere,
snobber og naragtige borgere, om lærde pedanter, bedrager
ske kjøbmænd, møllere, kvaksalvere og daarlige, avfældige læ
ger, om frugt-tyver og bytold-snytere, om folk med legemsfeil,
og blinde. Han gir os billeder av gatelivet, grinagtige torv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
