Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland og Norden.
fortjener det særlig at fremhæves, at det likevel ikke fandtes
faa nordmænd som hadde mod til aapenlyst at bekjende sin
tro paa vor sak eller til at prøve den med velvillig upar
tiskhet. Og det er en tilfredsstillelse for os, at det ogsaa i
Norge netop er de kyndigste og i aandelig hensende selv
stændigste personligheter og klasser som har tat vort parti.
Man maa for at kunne bedømme stillingen rigtig i det hele
huske paa, at den norske presse ikke er et helt nøiagtig ut
tryk for folkemeningen, men at de nordmænd som er velsin
dede mot os, er langt talrikere end man efter aviserne skulde
slutte. Men det er vanskelig, ja næsten umulig at øve no
gen indflydelse for dem, som indtar dette standpunkt. Ikke en
eneste avis staar helt til deres raadighet. I bedste fald kan
de engang imellem komme ind bakveien, kan de faa plads
til en «kjelder», men nogen indflydelse i redaktionen har de
ikke; de er tvertimot utsat for motpartens angrep og for
følgelse seiv i rent personlige forhold. De som vaager
gaa mot strømmen, er de stolte og uavhængige repræsentan
ter for typen Thomas Stockmann, «folkefienden», hvis skik
kelse Ibsen forgiæves har stillet sit folk for øie. De er til
ære for sin nation, og de skal ikke bli glemt av os.
Den kjendsgjerning at vi har vist en saa mangelfuld
eller helt urigtig forstaaelse av mange nationers karakter og
politiske forhold og det er desværre ikke bare turister som
har skyld her, men ogsaa kredse hvor feilen blir tungtvei
ende, fordi den hænger sammen med selve deres yrke,
denne kjendsgjerning gir grund til at fælde en noksaa ugun
stig dom over tyskernes evne til psykologisk iagttagelse og
politisk forstaaelse av andre folk. I hvert fald gjælder det
nu at lære omigjen ; vi faar opgi mange fordomme og megen
sentimentalitet; vi maa lære os til at skjelne mellem ønsker
og tilbøieligheter og virkeligheten, og vi maa lære os til
at bedømme utlandets stats- og kulturproblemer ut fra deres
egne forutsætninger. At dette vil lønne umaken, nåar det
gjælder de to riker paa den Skandinaviske Halvø, vil vel
ingen bestride. Bortset fra den naturlige interresse vi nærer
for disse begavede, dygtige og stammebeslegtede folk, har vel
verdenskrigen lært seiv den mest kortsynte, hvilken storpolitisk
betydning halvøen har som bro mellem England og Rusland.
Og dertil maa en regne med at Norge og Sverige i mange
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
