Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyskland og Norden.
sine ophold i Tyskland og Frankrike set og bedømt de virke
lige forhold. Overfor iagttagere av denne art har vi altid
staat os godt.
Det har været til held for den politiske tænkning i Sve
rige, at den russiske fare nu i aartier har været overhængende.
I erkjendelsen og bedømmelsen av denne fare har største
delen av folket længe været enig. Samtidig fæstet svenskerne
sit blik direkte paa den internationale politiks stilling og
problemer; spørsmaalet om Ruslands forbundsfeller og mot
standere, om de europæiske muligheter og magtkombinationer
gjorde dette paatrængende nødvendig. Svenskerne skjønte at
de internationale gruppedannelser umiddelbart berørte ogsaa
deres land, at det som gik for sig i Algeciras og Serajevo,
ogsaa kunde faa betydning for Nordens historie. Den rus
siske fare for svensk Norrland er jo bare den moderne form
for et storpolitisk problem, som Sverige alt har hat at kjæmpe
med gjennem to aarhundreder; paa denne vis møtte nutiden
en historisk overlevering, som endnu var levende og virksom
i det svenske folk. Og nåar man nu i egen interesse prøvde
at gjøre sig op en mening om andre folks natur og forhold»
støttedes svenskerne heri av de mangslungne sociale forhold
i deres eget land. Det svenske folk har en rik social lagdeling:
der findes en gam mel adel og der findes en godseierstand;
det militære moment spiller ogsaa en viss rolle; de akademisk
videnskabelige klasser, som ved siden av andre indretninger
raader over to gamle universiteter og to moderne høiskoler,
er høit utviklet. Paa denne maate hadde svenskerne i sit
eget liv de holdepunkter, som var nødvendige for forstaaelsen
av de gamle kulturlandes sociale bygning og politiske magt
fordeling, som i sin indviklethet bare kan klarlægges ad historisk
organisk vei; den indsigtsfulde dommer lar sig ikke større paa
virke av slagord som preusseri, junkervælde og militarisme,
eller føre vild av den demokratiske lokkemat. Betegnende
er det, at demokraten Steffen har git en ypperlig skildring
av den strengt aristokratiske engelske statsbygning, og at
Kjellen paa en uimotsigelig maate har klarlagt det som endnu
har værdi av de franske revolutionsidéer.
Man vil herav forståa at Sveriges skapende intelligens var
vel rustet til at møte de spørsmaal verdenskrigen stillet.
219
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
