Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haakon Schetelig: Johan Bøgh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakon Schetelig.
seum er ogsaa noget mere; det skal være en samling som
planmæssig og organisk er anlagt paa at fylde en bestemt
opgave i samfundet. De forskjellige slags museer har hver
sin, og et kunstindustrimuseum har kanske den vanskeligste
av alle, Kunstindustrimuseer kom til sent ved en bevæ
gelse som vilde forene skjønhetskrav og praktiske behov;
deres program var at skaffe vort haandverk kontakt med de
bedste forbilleder fra fortid og nutid. Men det var uklart
hvordan opgaven kunde løses. De nye industrimuseer stod
som en noget ufærdig mellemting mellem de videnskabelige
museer og kunstmuseerne ; de skulde ha et praktisk program
først og fremst, men de som skulde skape museerne, maatte
selvsagt være folk med den fulde æstetiske forutsætning og
med videnskabelig skole. Ogsaa i et industrimuseum maa det
videnskabelige være i orden før en nåar frem til det praktiske.
Det var slike ting som gjorde at industrimuseerne, da de
var nye, saa ofte blev misforstaat og miskjendt av sine ældre
kolleger, de antikvariske museer med et rent historisk for
maal. For mændene ved disse museer kunde det se ut som
at begynde paany i utide med en opgave som alt var ud
merket behandlet, og det trængtes noget henimot en menne
skealder før kunstindustrimuseerne virkelig hadde grundlagt
sin stilling. Hvor langt de har naadd med sin praktiske op
gave, kan jeg personlig ikke ha oversigt over, men jeg vet at
ialfald i Bergen hører haandverkere til de stadige besøkende
i Bøghs museum, og jeg kjender dem som tar det ganske
grundig baade med formproblemer og med tekniske finesser.
Men desuten har kunstindustrimuseerne git et videnskabelig ut
bytte som nok ikke var direkte tilsigtet da slike museer blev
oprettet, men som er en frugt av arbeidet paa at løse netop
deres særlige opgave.
Det er selvsagt at et kunstindustrimuseum maa bli en
institution for studier i haandverkets historie; om ikke andet
saa trænger museumsmanden seiv at vite en hel del av den
slags for at kunne ordne sine samlinger. Kunstindustrimu
seerne har paa den maaten git støtet til mange vigtige under
søkelser. Det er en fornøielse at nævne dette moment nåar
det er tale om Vestlandske Kunstindustrimuseum hvis direk
tør har utgit en række fortrinlige studier om det gamle
haandverk i Bergen og ældre haandverksforhold. Johan Bøgh
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
