Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Friis: Krisen i den norske arbeiderbevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i den norske arbeiderbevægelse.
set er i mindretal, da trænger uvægerlig det spørsmaal sig
frem: Vil det ikke være bedre at organisere og iverksætte
militærstreiken og den faglige aktion i fredstid? Naar mobi
liseringsordren kommer og sindene er opskaket, er det let for
magthaverne at skape en chauvinistisk strömning og forvirring
som kan virke forstyrrende og kanske ødelæggende paa ar
beidernes samlede optræden. Det maatte da være langt let
tere at desorganisere militarismen i fredstid. Fra et principielt
standpunkt er det ingen forskjel paa en generalstreik foran
et krigsutbrud og en aktion i fredstid. Flertallets indvending
om at spørsmaalet om militærvæsenets avskaffelse ved direkte
aktion, er et spørsmaal om opgivelse av parlamentarisk aktion,
rammer i like høi grad generalstreik-princippet som tanken
om militær- eller vernepligtsstreik. Direkte aktion vil ikke
overflødiggjore, men komplettere og muliggjøre en frugt
bar politisk virksomhet. Iverksættelsen av en politisk beslut
ning om militarismens avskaffelse er nemlig betinget av at
de andre gir efter. Og det er igien avhængig av den magt
arbeiderne kan stille bak sine krav, det vil si utnyttelsen
av den direkte aktion. Der indvendes at en aktion i freds
tid strider mot flertalsviljen. Men arbeiderklassen kan aldrig
anerkjende militarismen. Den hviler paa magtmisbruk og
den er en stadig trussel mot arbeidernes vitaleste interesser
som for fred og fremskridt. Desuten maa der tages i be
tragtning at stemmeret opnaar man her i landet først efter
sitfyldte 25de aar. Derimot blir man indkaldt til militærteneste
allerede i 21-aarsalderen. De som er mellem 21 og 25 aar,
er direkte part i saken, rnen holdes utenfor enhver politisk
indflydelse. De er saaledes udelukkende henvist til den di
rekte aktion for overbodet at bli hørt». Overfor spørsmaalet
om en aktion vil kunne lykkes, pekte Tranmæl paa at dette
avhænger av det agitations- og oplysningsarbeide som maa
drives. Særlig vegt maatte man her lægge paa at faa de
vernepligtige seiv i tale. «Av den grund vilde det være øn
skelig at faa dannet soldaterforeninger. Men de vernepligtige
maa ikke stilles alene. De øvrige interesserte maa ikke bare
yde dem sin solidariske støtte, men ta aktivt del i forberedel
serne. Særlig gjælder dette de faglige organisationer som
disponerer over virkningsfulde magtmidler.»
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
