Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Friis: Krisen i den norske arbeiderbevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krisen i den norske arbeiderbevægelse.
ske grundsyn paa krigen ofte er kommet i anden rækkeforham.
Han hilste derfor den russiske revolution velkommen, saalænge
det var grund til at tro at den vilde styrke ententens sak. Men
han tok avstand fra den, da den brøt med ententen. Han hæv
det rigtig nok til at begynde med (i december) at ogsaa bolsjevi
kerne hadde gjort freden saa store tjenester, at verden maatte
være dem taknemlig. Men da de opløste konstituanten, fik en
tentevenligheten et paaskud til at løpe av med ham. Da var det
forbi med hans sympati. Da var deres styre blit en «tro gjen
givelse av zarismens metoder» (januar iaar). Han forklarte
ikke læserne, at bolsjevikerne først opløste konstituanten, efter
åt den hadde besluttet at magten skulde ligge hos det store
fælles sovjet, og at opløsningen derfor i virkeligheten bare
betydde, at en ny regjeringsform var indført i Rusland. Hel
ler ikke fortalte han læserne, at det «diktatur» som de rus
siske bolsjeviker etablerte, i grunden ikke var andet end et
sterkt overgangsstyre, som altid har været nødvendig i revo
lutionære perioder, og som man i den socialistiske literatur
helt siden det kommunistiske manifest av 1847 har hævdet
nødvendigheten av i övergångstiden fra kapitalisme til socia
lisme. Redaktør Vidnes har med alle sine udmerkede egen
skaper aldrig været nogen sterk teoretiker. Det kan synes at
være en übetydelig mangel for en redaktør i almindelighet,
men det er ikke det for en socialistisk redaktør, da jo den
socialistiske politik i høiere grad end noget andet partis poli
tik bygger paa en omfattende og sterkt teoretisk literatur. Det
er desuten en mangel i den daglige partipolitik, fordi partiets
ungdomsbevægelse er «durch und dureh» gjennemsyret av
socialistisk teori, ofte ufordøiet gudbevars, men dog i det
store hele en respektabel selvtilkjæmpet aandsværdi.
«Social-Demokraten»s holdning til begivenheterne i Rus
land og Finland fik derfor unegtelig ikke den helt socialisti
ske karakter som den burde ha hat. Overskrifterne over tele
grammerne fra Rusland var jevnlig «Opløsningen i Rusland»
den samme som i «Aftenposten» og «Tidens Tegn» og de
andre borgeraviserne. Det tok sig daarlig ut. Især da avisen
samtidig hvor det gjaldt Tyskland ikke la for dagen
nogen uvilje mot masseaktion fra arbeidernes side. Tvertom:
streiken i Berlin i slutningen av januar blev som ret og
rigtig var hilst med «jublende forhaabninger», og æren for
297
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
