Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- A. C. Svarstad: Jødernes hevn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad jøderne har lidt av vold og uret, skal betales med
samme mynt. Og husk at jøden for alt han gir ut —
frivillig eller ufrivillig — fordrer aagerrenter! Kan man
undgaa synet av vildtet som jages — av Shylocks offer? Jeg
søker at frigjøre mig for det; men der blir noget igjen. Det
er bare underkjæven av et menneskeansigt. Den er mager
saa læben knapt dækker tænderne. Læben er slap, men med
periodiske rykninger, og hele underkjæven skjælver.
* *
*
Jeg saa en dag et billede av Trotski og Joffe, det bragte
mig formens visshet for hvad jeg visste før. Den biografiske
kundskap jeg har om disse to er at Trotskis rette navn er
Bernstein. Jeg trænger heller ikke det trykte ord, for den
som kan læse formens sprog, er tryksværtens meddelelser bare
av sekundær betydning.
I min barndom hjemsøktes min bygd stadig av jødiske
skreppekræmmere. I Joffe kjender jeg skreppekræmmeren
igjen, hele kraniet, ansigtet, skjegget og de svære blodfulde
læber. Jeg har senere i mit liv ofte gjentruffet min
barndomsbekjendte, skreppekræmmeren, paa kateteret og i
sakførerkontoret.
Den anden type — Bernstein — lærte jeg senere at
kjende, han er den flotte handelsagent i graderne «med og
uten prøvekufferter». Han er berliner — uanset hvor han
er fra; han er den uimotstaaelige kurtisør; haaret er
velkjæmmet og glinser av olje; han har ikke den tykke krumme
næse. Aa hvor jeg hos denne type kjender næseryggens
karakter; man ser aldrig øinene; men kinderne har netop
den fylde som gjør smilet fett og seigt — indtil det klæbrige.
Jeg har truffet ham utallige ganger, set smilet og følt det og
altid uvilkaarlig rykket tilbake for at undgaa fettflekker paa
klærne. Man træffer typen igjen som «den store
direktør» og i høie diplomatiske stillinger, sin platfothet,
indtilbenshet og andre av racens anatomiske skavanker tiltrods
er han, især i lande med nypudset kultur, blit model for
tidens gentlemanstype. Men det klæbrige fete smil er der —
skoleret for stillingen naturligvis! men polituren er
gjennemskuelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 20 17:30:00 2024
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1918/0314.html
