Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Jødernes hevn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var utkommet paa østsiden av den belgiske grænse og
fornærmelsen hadde gjældt en tysk majestæt.
Det lykkedes de tyske intriger delvis, eller kanske
væsentlig, gjennem det belgiske socialdemokrati at holde
vernepligtsloven nede saa længe at Belgiens skjæbne, da tiden kom,
paa en nogenlunde overkommelig maate kunde avgjøres.
Det er sandt, det belgiske presteskap motarbeidet ogsaa loven
om Belgiens forsvar; motiverne for deres judashandling
kjender jeg ikke, der er jo saa mange hemmelige traader i
«systemet kirken». Der blev sagt mig at det nationale
forsvars idé sterkest blev hævdet av mænd der tilhørte et
andet «system», et samfund der var førstnævnte fremmed og
fjernt og derfor fiendtlig — «Les francaçonières» —
frimurerne.
Skreppekræmmerens og probenreuterens kolportage av
internationale lyksalighetsvarer her i Norge har det interessert
mig at følge litt med i — bare litt, saavidt jeg har kunnet se
traadenes farve og hvor de førte hen. Hvad de har utrettet
i Rusland i de mange aar og nu under krigen, i det land
som nu höides i strupen av de to prototyper for alle jødiske
probenreutere og skreppekræmmere, Trotski og Joffe, vet
man ikke. De beretninger som de selv og deres
haandlangere sender os om den ting, er litet mer end
spændende og interessant publikumsunderholdning.
Engang jeg i Dresden gjennembladet en kobberstiksamling,
faldt et blad mig i hænderne. Det var en ganske moderne
radering. Den virket saa sterkt paa mig, at jeg altid vil
kunne huske og føle indtrykket. Tysk «dypsindighet»
kjender man jo. Ogsaa her i landet er der kunstnere som
dyrker denne aandelige beruselse for barbarer og blir
berømte paa geschæften; men hin radering var fremmed for
al den slags obligat tyskhet. I en seiersvogn stod en
skikkelse, han var svær, grænsesløs selvbevisst og brysk. I den
høire haand holdt han et sverd. Aa, han hadde nok grund
til at være selvbevisst; ti under ham laa hele verden og med
sverdet som styrtes av hans haand, ridset han ut over
verden «Lex»: Skikkelsen var preusseren. Men som jeg saa
paa raderingen kom en ny skikkelse frem, litt taakeagtig,
men allikevel ubønhørlig sikker i form og karakter; han var
likesaa smidig som den anden var stiv og brysk, og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>