Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Jødernes hevn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men denne visshetsfølelse hos mennesket var i veien for
skomakerens system og den maatte undergraves, men dertil
krævedes — «europæere til en viss grad». Jeg kan
huske fra mine guttedage, at de jødiske skreppekræmmere
ofte hadde med sig en almindelig «indfødt» til at bære den
store sæk. Av disse skreppekræmmernes sækkebærere har
der utviklet sig en egen race. Det er først i de senere
aar og rent ufrivillig at jeg har kommet til at skille denne
type fra andre; men typen er der. Jeg kan huske
engang at et av vore større dagblade ved en feiltagelse brukte
samme kliché til portrætterne av Karl Marx, Darwin og
Krapotkin. Det var ikke den almindelige trykfeilsdjævel som
var ute; den gang nedlot den personlige djævel sig til at gi
os en lysstripe av sit ironiske smil. Den materialistiske
tænkning vendte sit øie mot jorden — saa gjorde ogsaa
Kain da han hadde dræpt sin bror. Følelsen for det
uforanderlige — gudstanken eller gudegaven til menneskene,
blev lagt under mikroskopet og trevlet op av flittige
«videnskapsmænd». Der var ikke noget utenom dette: parring og
avkom. Dette løste lænkerne — ikke menneskesjælens, for
den hadde jo «videnskapen» allerede opløst, ikke aandens
heller; ti av aanden skar den vingerne; men de enkelte
lidenskapers og instinkters. Da begyndte stenen at rulle og de
tusen maskiners hjul fik nyt liv, og de fyldte godtfolks
hjem med «nyttegjenstande», og folk maatte ha det alt
sammen endnu idag; men maskinerne formerte sig, og næste
dag kom en endnu større flodbølge av nytte- og
bekvemhetsgjenstande, nips og skrammel, og folk maatte ha det, for
skreppekræmmeren og probenreuteren — i alle sociale
stillinger — sa det var nødvendig for at følge med tiden. Men
flodbølgen kom igjen og uavladelig igjen, som et helvedes
mareridt, indtil nytte- og bekvemhetsgjenstandene pakket sig
slik ind i hjemmet, at familien maatte overlate dem huset
og selv flytte i pensionat. Men de skulde snart merke, her
var intet fristed, tomrummet hvor der engang hadde været
sjæl og hjerte, var opfyldt med nyttegjenstande og
avisartikler og ord. Og sjælehylstret maatte man daglig fylde
— og naturligvis tømme. Der var endnu enkelte kvinder
der var konservative nok til at holde ilden paa hjemmets
arne vedlike; men saa blev der ropt paa dem — der kaldtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
