- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niogtyvende aargang. 1918 /
323

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. C. Svarstad: Jødernes hevn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Vor bolsjeviker gav ogsaa tilbedste endel interiører fra
de russiske bolsjevikeres landsmøte, bestaaende av de tre
privilegerte stænder: «soldater» «arbeidere» og «bønder»!
Dette billede gav han med vældig teatralsk patos. Brødrene
Goncourts billede av revolutionskonventet som et farceteater
blekner ved sammenligningen. Alle taleres kraftsatser
hilsedes med touche fra orkestret, og efter hver tale som hadde
opnaadd tilstrækkelig antal «points av touche», stemte hele det
vældige orkester i med «Internationalen», og hele
stænderforsamlingen sang med. Man følte av skildringen at alle de
lidenskaper der ellers utfoldet sig i almindelig glæde og vitalitet,
eller fik avløp i vodkarusen — nu brøt de frem som et
stormveir — hidset ved massernes gjensidige selvsuggerering,
pisket til raseri av ordenes hypnotiserende stimulanse.
Gjennemgaaende er jo Egede Nissen bare en almindelig
markedskomediant, men her leverte han en artistisk præstation av
rang: Dragter og kostymer, krops- og ansigtstyper, alt
dirrende under de hysteriske lidenskapers vældige ryk. Det
var som «Ruslands børn» i vanvidsjubel opførte en vild
«danse macabre» over sin russiske mor, endnu før hun
helt hadde aandet ut.

Hvilken orgie for den destruktive aand!

*     *
*



«Preussens sverd blir preusserriset!» — kan vi tro paa
denne spaadom? Skal vi tælle op alle de nationer, der nu
ligger slaat og blødende under Preussens sverd, eller mane
frem rækken av dem som i forrige aarhundrede fik sig denne
skjæbne tildelt? Nationer kan ikke dø. Var det saa, kunde
de ikke dø, da kunde kanske de mange rov bli Preussens
skjæbne. Men Ibsen har ikke evnet se «Preussens allierte»
— ikke han fra Rosbach — men den anden, han som drypper
i den undertvungne nation den gift, som opløser dens
organisme indenifra. «Forliset» som Ibsen profeterer om «bor
i seiren!» er ikke at stole paa. Selve følelsen som
forutsætter gjengjældelse kan opløses av destruktionens aand.

Preusseren trænger ikke at vinde de undertvungnes
hjerte, han trænger heller ikke den venskapsfølelse, han her
og andre steder saa hidsig har søkt, andet end til sin
praktiske egennytte. Han eier — som Taine sier — den svære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:30:00 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1918/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free