Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyskland og Norden - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Drcsdner.
begge de skandinaviske folk, blir paa en overraskende maate
klart for en, nåar man læser de manende ord Bengt Berg
«En german» retter til sine landsmænd i den hensigt ai
fremkalde en fornvelse i det svenske folkeliv. Men Sverige
har det forsprang, at feltropet allerede er git, at kampen ei
organisert og partierne ordnet. Det blir da mere og mere
klart at det er kampen mellem de aristokratisk-historiske
elementer og de demokratiske som foreløbig kommer til a1
beherske folkelivet. En organisk og en mekanisk tænke- og
handlemaate staar overfor hinanden. De er i det hele tal
det moderne kulturlivs store motsætninger, og for saa vidl
er Sveriges utvikling kommet over paa moderne europæisk
grund. Landets kulturelle og politiske orientering, seiv i
enkeltspørsmaal som det om skolevæsenet, er nøie sammen
knyttet med denne kamp; og at den ikke kommer til at ebbe
ut, derfor sørger drivkraften i de demokratiske elementer.
De har ganske nylig vundet en politisk seier, men denne
seier er ikke nogen avgjørende, den er bare et hvilepunkt i ut
viklingen. Avgjørelsen ligger hos det svenske folks store,
übrukte kræfter, de bier paa føreren som kan sætte dem i
bevægelse.
Har man sat sig ind i de store kulturproblemer i begge
land, kan man ikke negte at de har meget tilfælles, trods
alle historiske forskjelligheter, trods forskjel i sympatier,
sociale forhold og økonomiske interesser. Ophævelse av den
insulære avsondrethet og dvaletilstand, den ideale förnyelse
av folkelivet, frigjørelsen av den skapende folkekraft som nu
er bundet av mekaniseringen, dette er i Sverige som i Norge
dagens krav; det er derfor ganske naturlig at de førende
intellektuelle kræfter i Norge ønsker en aandelig tilnærmelse
til Sverige. Den gamle skandinaviske idé er paa det sidste
dukket op igien. Nyskandinavismen har ingen politiske maal,
den arbeider for at styrke de kulturelle förbindelser, og paa
at fremkalde et kulturelt arbeidsfællesskap mellem de skan
dinaviske folk. En tilskyndelse hertil har for de skandina
viske videnskapsmænd den omstændighet været, at de inter
nationale kongresser er bortfaldt, saa de har set sig henvist
til at utveksle sine erfaringer paa skandinaviske møter. Men
det bør ikke bli herved; netop paa grund av sin store for
skjellighet har sikkerlig svensker og nordmænd meget at gi
336
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
