Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Kanadas digter (Robert Service) - Dan McGrew’s död - Veien til hvorsomhelst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som smaldt;
faldt;
kaldes for Lou.
en donna som kaldes for Lou.
VEIEN TIL HVORSOMHELST.
spærrer,
C. J. Hambro.
Saa dukket jeg hodet, og lyset gik ut et glimt av to skudf
en kvinde skrek, og lyset gik op og viste to mænd som var
næsegrus utstrakt og fuld av bly laa dristige Dan McGrew,
men manden fra minen laa foldet i favn av en donna som
Dette er sakens fakta, og dem skulde jeg vel forståa;
den fremmede skal ha vær’t fuld og gal ja kanske det
Jeg er ikke saa klok som juristernes bok, men vi vet det jo,.
Hun som kysset hans lik —og som kvartet hans pung var
Husker du den gamle glæde? Bærer du den med i mindet?"
Blåa og blank laa verdens vidde, og vor færd gik fri og frelst.
Jordens rytmer jublet i os, ungdomssødmen sang i sindet,
og vi danset, dråk og dystet paa vor vei til hvorsomhelst.
Paa vor vei til hvorsomhelst, du, timerne var fyldt til trængsel,,
tiden var endnu vor tjener, livets spøk var frisk og ny.
Rummets ro var i vört hjerte, lue-lys og langveis længsel
paa vor vei til hvorsomhelst, mens solen sank i purpursky.
Men paa vei til hvorsomhelst, du, er der stryk og stup som»
der er sult og savn og slit, du; men vi elsket det just saa.
Og vi trampet trodsig takten, vi var vore egne herrer
ingen saa den drøm vi bar paa, vi lot vore føtter gaa,
jeg og du.
hadde sig saa.
380
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
