Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Richard Eriksen.
at ha tilegnet sig livets paradeksersis. De glemmer at undres,
indtil maaske skjæbnen utlader sig i et lyn like for deres fot.
Men det er bare, fordi de ikke gir den spørgende undren
nogen næring. De lar trægheten giøre sig blinde istedenfor
at la den spørgende undren vedlikeholde sjælens synsevne.
Ti det er bare, nåar vi overvinder den snikende træghet og
holder sjælen vaaken, at den barnlige egte fordomsfri undren
fortsættes op igjennem aarene. Og vedlikeholdelsen av den
vaakne undren er kanske et av de karaktertræk, som skar
pest betegner forskjellen mellem sjæle, som tidlig tørker ind,
og sjæle, som beholder noget av duggens friskhet. Det er
ikke blot videnskapens, men ogsaa digtningens og religionens
store fortjeneste, at de lar bølger av undren flyte ind over
sjælen, nåar den truer med at forhærdes. De blæser vanens
eller hverdagslivets støv bort fra sjælen og indblæser paany
i den evnen til at betragte tilværelsen med fordomsfri, uegen
nyttig interesse. Det er derfor ikke uten grund, at den græske
filosofi la slik vegt paa denne stemning og satte den ved
kulturens terskel. Vi undres, før vi vet, og vi maa stadig
undres paany, før vi kan øke vor viden.
Nu vil vi ved et blik paa de gamle kulturer f. eks. i
Indien og Grækenland let kunne overbevise os om, at da
den spørgende undren og dermed tænkningen først vaaknet
hos menneskeheten, da gik den ikke i første række ut paa
erhvervelsen av en detaljert kundskap om de ting, som laa
nærmest forhaanden for den sanselige erfaring. Den vaak
nende menneskeaand var ikke specialistisk. Det, som optok
den, var de store tilværelsesspørsmaal, som den sanselige
erfaring ikke er tilstrækkelig til at besvare, og som man
kun kan nærme sig gjennem tænkningen. Den spør
gende undren var rettet paa det almene, det universelle, det
hele, ikke paa tilværelsens specialomraader, og netop derfor
var den første videnskap filosofien, hvorfra specialviden
skaperne senere har utsondret sig.
Der gives trær det indiske mangrove- eller rottræ,
fra hvis stamme der utgaar luftrøtter, som trænger ned i
jorden med det resultat, at stammen omringes av en række
slanke søiler, som trods sin selvstændighet kun kan trives,
saa længe stammen trives. Dette træ er et godt billede paa
filosofien i forhold til specialvidenskaperne, som er utgaat
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
