Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens stilting og opgave i nutiden.
Filosofiens gienopvaaknen betyr saaledes en styrkelse
av den videnskabelige enhetsstræben, som vil danne en hel
dig motvegt mot den overhaandtagende videnskabelige spe
eialisme. Men dertil kommer, at man ogsaa som en følge
av filosofiens gienfødelse maa kunne vente en styrkelse av
de etiske drivkræfter i samfundsorganismen. Det lar sig vel
neppe negte, at filosofiens forsvinden fra videnskapens hori
sont hænger sammen med en viss løsgjørelse av videnska
pen fra dens etiske røtter. En ensidig teoretisk beskjæftigelse
virker jo som oftest ikke gunstig paa de praktisk-etiske im
pulser. Filosofien kan imidlertid som videnskapen om men
neskets ideale bevissthet ikke forsømme disse. Den er, som
nævnt, ikke bare erkjendelseslære, men ogsaa etik, ikke bare
teori, men ogsaa praksis. Praktisk filosofi er etik. Men
dersom man identificerer videnskapen med naturvidenskap
eller med den i naturvidenskapen sterkt utbredte mekani
stiske tænkemaate, da blir videnskapens praktiske side ikke
andet og mere end teknik. Ti naturvidenskapen har sin prak
tiske side i teknikken. Men teknikken er som saadan etisk
indifferent. Den spør ikke efter, om den tjener egennyttig
havesyke eller opofrende uegennytte. Pistolen fungerer like
godt, hvadenten den brukes til at avverge et mord eller til
at nedskyte en menneskehetens velgiører. Det har været
gientat indtil trivialitet, at vor tid beherskes av naturviden
skapen og den naturvidenskabelige tænkemaate. Det kan
være sandt nok ; men det bør tilføies, at det, som særlig fanger
interessen, er de dele av naturvidenskapen, som lar sig om
sætte i praksis, i teknik. Det, som staar i forgrunden, er
ikke den rene naturvidenskap, men den praktisk-kom
mercielle utnyttelse av naturvidenskabelige opdagelser, eller
tekniske opfindelser. Den tid synes at være forbi, da aviserne
indeholdt lange diskussioner om darwinismen og den slags
problemer. Ledelsen indehaves av forretningsaanden, som
ønsker at omsætte opdagelser eller opfindelser i lønnende
foretagender. Vor tids mest fremtrædende «helte» synes at
være industriens <generaldirektører», og en uhyre sum av
intelligens forfølger visse forskningslinjer, ene og alene fordi
de gir løfte om indbringende resultater. Ved en teknisk op-
395
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
