Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Richard Eriksen: Filosofiens stilling og opgave i nutiden - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Richard Eriksen.
het øve sin tænkning, da maa den ha et stof dertil, og flere
av de spørsmaal, som ligger indenfor filosofiens ramme, vil
da være mest skikket.
Derfor er interessen for filosofi og filosofiske spørsmaal
en ganske god maalestok foret folks intellektuelle dannelse.
Man vil vistnok indrømme, at aandslivet herhjemme, maalt
med denne maalestok, viser sig nokså a fattig. Jeg sigter her
ikke bare til den omstændighet, at den rent faglig dyrkede
filosofi i norsk aandsliv har hat en saa ringe betydning. Ti
ogsaa i andre lande har den videnskabelige filosofi hat en
nedgangsperiode. Men i andre lande har dog det intellektuelle
liv været næret ved en literatur, som vistnok ikke falder indenfor
den videnskabelige filosofi, men allikevel i god forstand
er filosofisk, fordi den indeholder tænkende betragtninger
over spørsmaal av filosofisk interesse eller over tidsfæno
mener og tidstendenser. Hos os fører derimot den art litera
tur en kummerlig tilværelse. Vi har en kunst, en skjønlitera
tur, som vi har ret til at være stolte av. Og der er op
arbeidet en viss lydhørhet for god digtning. Men der synes
ved siden av denne skjønliteratur at være yderst liten plads
tilovers for den art literatur, hvormed de intellektuelle evner
befrugtes og utvikles. Der er et stort misforhold tilstede
mellem skjønliteraturen og den almendannende intellektuelle
literatur i vort land. Vor populærvidenskabelige literatur er
ikke synderlig omfangsrik. Vor essayliteratur er yderst fattig.
Ræssonnerende arbeider kan ikke gjøre regning paa mange
læsere, og et filosofisk arbeide, som i andre lande vilde bli
regnet for populært,.er for de fleste norske hjerner en altfor
tung og besværlig læsning. I Sverige synes omfangsrike og
ingenlunde ganske letlæste filosofiske arbeider at finde en
forholdsvis stor læsekreds, mens enhver norsk forlægger
vistnok er paa det rene med, at det betyr det rene tap for
ham [at forlægge et filosofisk eller overhodet ræsonnerende
arbeide, seiv om det bevæger sig paa et noksaa almenfattelig
omraade.
Det er aabenbart ikke sundt for aandslivet, at de skjøn
literære eller kunstneriske interesser ikke har tilstrækkelig
rygstød eller sammenhæng med interesser, som kan virke
vækkende og utviklende paa de intellektuelle evner. Til
syvende og sidst vil ogsaa de kunstneriske interesser og im-
398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
