Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. M. Goldschmidt: Mellem to tidsaldre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. M. Goldschmidt.
i cirkulationen saasnart dets gamle former har opfyldt sin
hensigt.
Denne side av metallernes økonomi, som repræsenteres
blandt andet av skraphandlerne, faar i virkeligheten stadig
større betydning, og det er utvilsomt, at denne bevægelse,
sekundærmetalbevægelsen, i betydelig grad vil hjælpe paa den
kommende raastofmangel.
Men for mange metaller kan den ikke gjennemføres
under de hittil herskende forhold. Eksempelvis gaar an
slagsvis 40 pet. av blyproduktionen til fremstilling av bly
holdige farver, specielt blyhvitt, en mængde, som ikke kan
gjenvindes paa nogen maate. Av tin gaar uhyre mængder
til kemiske præparater, specielt i silkeindustrien, som heller
ikke kan tænkes gjenvundet. Seiv for et saa sjeldent og
værdifuldt metal som platina regnes der med, at kun en
tredjedel av produktionen blir i omløp efter første gangs an
vendelse, to tredjedele gaar tapt efter at være brukt til kun
elt formaal.
Og vor slutfacit blir som sagt, at den tidsalder, som har
været præget av et letsindig forbruk av de tunge metaller,
maa være nær avslutningen, derved at et stadig stigende
behov ikke mere kan tilfredsstilles ved en tilsvarende stigende
produktion.
Dette er i og for sig ikke nogen grund til at se pessi
mistisk paa utviklingen. En gjennemført økonomi i vort for
hold til raastoffene vil kun være av det gode, baade i tek
nisk og i etisk henseende.
Men vil ikke disse forhold, en indskrænkning av pro
duktion og forbruk, medføre en stagnation i menneskets tek
niske utvikling, er det ikke et tegn paa senilitet, nåar resigna
tionen kommer som en tvangsforanstaltning, som en dyd av
nødvendighet?
Det kan vel ikke negtes, at dette virkelig er alderdoms
tegn, at den kulturperiode, som er basert paa übegrænset og
uhindret anvendelse av de tunge metaller, snart har set sine
bedste dage, at vi ikke er langt fra avslutningen av en tids
alder av menneskets økonomiske og tekniske utviklings
historie.
Er der da fare for, at disse alderdomstegn gjælder
uindskrænket for utviklingen av hele vor materielle kultur,
412
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
