Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Karl Marx. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull
ting at det ikke gaar an at avfærdige den med nogen spot
tende gloser.
At den preussiske regjeringen ikke satte pris paa Marx’
radikale journalistik, kan ikke forundre, og det var da heller
ikke andet end man maatte være forberedt paa, nåar cen
suren efter to aars forløp tvang ham til at opgi redaktionen
av Rheinische Zeitung (1843).
Han bestemte sig da til at flytte til Paris og derfrå fort
sætte sin kamp for politisk og aandelig frihet og demokrati,
mot politisk reaktion og litterær romantik i Tyskland. Der
med indlédes hans 40-aarige landflygtighet ; fra 1843 og til
sin død kunde han ikke bo og arbeide i Tyskland mer end
nogen korte maaneder i revolutionsaaret 1848—49. Det maa
ha staat klart baade for ham seiv og hans nærmeste, om
ikke netop at landflygtigheten behovet at bli livsvarig, saa
ialfald at han gik til den politisk revolutionæres tunge, usikre
og farefulde fremtid. Naar hans ungdomskjæreste, den for
vænte adelsdame Jenny von Westphalen, vaaget at gifte sig
med ham netop vaaren 1843, like før han flyttet til Paris,
har det da været med fuld bevissthet om hvad hun indlot
sig paa, og hun traf sit valg like bevisst som han og holdt
altid trofast ut ved det valg hun hadde gjort.
I Paris blev Marx socialist. Han kom her ind i en kreds
av unge radikalere, franskmænd og flygtninger Heinrich
Heine, Michael Bakunin, Etienne Cabet, Proudhon og flere
andre og studerte samtidig med stor iver de ældre franske
socialisternes arbeider. Men mens han blir grepet av de nye
idéerne, beholder han sin kritik vaaken. Han staar fri og
uhildet overfor de franske socialistiske skolerne; han bebrei
der dem deres dogmatisme, deres strenge skematiske fast
holden ved bestemte skolemeninger, deres ufrugtbare indre
strid, deres mangel paa politisk virksomhet og politisk sans;
det kunde være bra nok at skrive bøker om omdannelse av
samfundet, men det var likevel en underlig livløs beskjæf
tigelse, nåar en ikke samtidig gjorde noget alvorlig for at
sætte sine nye idéer ut i livet, andet end at slutte sig sam
men i smaa sektagtige klubber som holdt sig for sig seiv og
lyttet til mesterens forkyndelse. Skulde socialismen kunne
komme ut av studerkammeret, ut i livet, saa kunde det ikke
ske ved hjælp av smaa, avsluttede foreninger; man maatte
440
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
