Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnold Ræstad: Den varige dyrtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den varige dyrlid.
kjender litet eller ikke noget til. Det hører hjemme i sam
fund, som endnu ikke er fuldt utviklet, eller som er paa
et övergångsstadium. Middelalderen kjendte den slags ting,
og et samfund, som vilde omorganisere sig paa socialistisk
basis, vilde til at begynde med, og i mangel av hjælp uten
fra, løpe samme fare. De kapitalistiske samfund har utviklet
et system av hjælpemidler, som man kan si fører dit, at en
dyrtid, nåar den først kommer, maa bli mere eller mindre
langvarig. Dyrtidspoliti er som regel nok, og dyrtidspolitik
kommer først, nåar der er noget rigtig i ulage. Men nåar
det er tilfældet, saa er det fordi ondet sitter dypt, og ikke
kan avhjælpes i en haandvending.
Alle lande har hat varige dyrtider, med svære historiske
følger. Vort land ogsaa. Dyrtiden var det som i den tidlige
middelalder mere end noget andet drev vort folk ut paa
vikingetog og paa kolonisering til Island og andensteds. Dyr
tiden var det ogsaa, som paa et langt senere tidspunkt, i
danskevældets sidste aar, skaffet os vore første selvstændige
organer, provideringskommissionerne, og saaledes hjalp os
til at sætte fot under eget bord, nationalt. Den langvarige
dyrtid, med et uordnet pengevæsen, som raadet i vort land
nedover til 1840-aarene, har hat virkninger i vore økono
miske forhold, som vi endnu sporer, f. eks. i fordelingen av
eiendomsretten til jord.
Dyrtiden har forskjellige virkninger alt efter strukturen i
det samfund, den hjemsøker. Det blir let klart, nåar vi
sammenligner de dyrtidsperioder, som har været før. Dei
er ikke en, som ligner nogen anden. Hvert fænomen har
sit særegne forløp. Det spørsmaal, vi blir stillet overfor, er
da det: Hvad er det som særpræger den dyrtid, vi nu er
oppe i? Hvad er det som adskiller denne dyrtid fra alle
andre1? Vi kommer tilbake til den ting: hvad er eiendom
melig for vor samfundsorganisme, økonomisk, i motsætning
til alle andre, tidligere? Vi gaar neppe langt vild, nåar vi
ser skillemerket, det avgjørende, det fremfor alle andre, paa
et bestemt omraade: pengevæsenets.
Der er mange meninger at lægge i et slikt følelsesbetonet
ord som kapitalisme, kapitalistisk samfundsorden. Det av
hænger jo meget av, om man, som tilskuer, vil holde tommel-
449
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
