Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arnold Ræstad: Den varige dyrtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31 - Samtidea 191S
Den varige dyrtid.
lans begynder. For det er endnu ikke hændt, at man er
rendt tilbake til bare metalpengene og den egentlige kredit.
3et er altsaa konjunkturforløpet, som det arter sig under
iaakaldte normale forhold.
La det være indskutt: Opsvinget har utvilsomt sine
itore skyggesider, i opskruede priser, svindel, økonomisk og
iocialt tryk paa dem, som ikke kan følge med. Men det er
kke uten grund, at den store masse, de eiendomsløse, fore
rækker opsvinget fremfor nedgangen. Eiendommenes, de
konomiske göders monopolkarakter forffygtiges under den
hurtige omsætning, jeg hadde nær sagt under de store tal.
De kommer hvermand nærmere. Selvbedrag, vil man si.
Men De husker hvad Samuel Johnson sa, da nogen spurte
ham, hvorledes det kunde ha sig, at en mand, som hadde
været ulykkelig gift, straks giftet sig paany. Det er, sa
Johnson, haabets triumf over erfaringen, the triumph of hope
[over experience. Saa er det ogsaa i opgangstiden. Men
nedgangstiden, det er erfaringens triumf over haabet. I
samme mon som omsætningens hastighet synker, i samme
mon stiger eiendomsgodernes monopolkarakter forskjellen
mellem dem, som eier, og dem, som ikke eier.
Pengekapitalismens forhold til den produktive virksomhet,
nåar vi nu ser tilbake, er, at den ikke alene paaskynder;
den fører op og leder, den bestemmer livsavsnit, opgang og
nedgang, kriser. Den er, set fra produktionens standpunkt,
farlig; men den er ogsaa den mægtigste faktor til fremskridt,
fordi den saa lynsnart flytter eiendomme og tjenester dit,
ivor de efter omstændigheterne og omstændigheterne bedømt
v de interesserte seiv kan svare regning bedst.
Hvis vi nu efter denne lange, men nødvendige digres
jon vender tilbake til dyrtiden, saa vil vi finde én ting, og
det er, at den forskyvning i samfundsøkonomien, som ligger
bak den varige dyrtid, den har fundet sted ikke saa meget
indenfor produktionsmaaten (industrikapitalismen), som inden
for pengevæsenet (pengekapitalismen). Krigen har ganske
vist forstyrret produktionen, og produktionsmaaterne ; men
alles øine er jo rettet paa det maal, at gjenreise den frede
lige produktion til noget lik det, den var, eller noget endda
mere effektivt. Men der er ingen, som vover at tænke sig,
453
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
