Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Kjersmeier: Den vendiske litteratur i Lausitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Kjersmeier.
viske Sprogvidenskab saa højt ansete Forsker Jan Ernst
Smolef (1816—84). Med sin statelige Samling af vendiske
Folkeviser (2 vol. 1841 og 1843) har han sat sit Folk et uforgæn
geligt Monument.
Ogsaa for den vendiske Kunstdigtning har Smole’ haft
uvurderlig Betydning. At en saadan har kunnet udvikle sig,
skyldes i overvejende Grad hans Initiativ. Hele sit Liv vir
kede han utrættelig for at vække og styrke Nationalbevidst
heden hos sine Landsmænd og for at stifte Foreninger og
Organer for vendisk Sprog og Litteratur. 81. a. stiftede han
Tidsskriftet Luzican («Lausitzeren»), der under Navnet «Luzica>
(«Lausitz») bestaar den Dag i Dag. Til dette Tidsskrift er den
vendiske Litteratur saa godt som alene henvist, idet Udgivelse
i Bogform, grundet paa den snævre Læsekreds, hører til
Sjældenhederne.
Smolefs Livsværk har da ogsaa sat sin Frugt i en virke
lig poetisk værdifuld Litteratur.
Mindst kraftig har den digteriske Blomstring været i
Nedre-Lausitz, hvor den tyske Indflydelse er stærkest. Af
poetiske Frembringelser findes her kun én Digtsamling (1877)
af den ogsaa som tysk Filolog ansete Lærde Georg
Sauerweiny, samt en Række landlige Idyller af den noget
yngre Mato Kosyk.
Rigere har det litterære Liv været blandt Øvre-Venderne,
der er stærkere i Tal og desuden har kunnet støtte sig til
Cecherne, der altid har betragtet Øvre-Lausitz som den frem
skudte slaviske Forpost.
Den første øvrevendiske Digter af Betydning var H a n d r ij
Zejlef (1804—72), der, baade nåar han digtede i de antike
Metra og nåar han efterlignede Folvisetonen, tit naaede det
ypperligere. Han overgaas dog langt i Betydning af Jakub
Cisinski (1856—1909), den vendiske Stammes store Sånger,
en virkelig fremragende Digter, der vilde kunne hævde sig
ogsaa i de store Kultursprogs Litteraturer. I en lang Række
Digtsamlinger har Cisinski, i Strofer, der lyser og gløder, givet
Udtryk for et universelt Menneskesinds rige Fylde af Stem
ninger og Tanker. Men gennem hver Linje, som denne
Rimets og Rytmens Mester har skrevet, føler man hans Kær
lighed til det lille Fædreland. Hans Kærlighed til «Luzica»
er som en Digters til en elsket Kvinde, og han har forstaaet
464
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
