Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker foran valgene - III. Anders Krogvig: Almuevenstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ALMUEVENSTRE.
Föran stortingsvalget i 1832 la dåtidens ultrademokratiske
blad «Statsborgeren» frem sit program, og dette gav blandt
andet ogsaa raad om hvadslags folk det var, en burde vælge
til stortingsmænd. I dette spørsmaal skiller Peder Soelvold
sig ikke saa litet fra vore dages demokrati. Efter hans
mening tinder man de værdigste subjekter blandt følgende
fire arter av medborgere:
1) Saadanne Embedsmænd, som ere uafsættelige og have
saa indbringende Embeder, eller ere i saa gode Formues-
Omstændigheder, at de ikke trænge til Forflyttelse, og saa
ledes ikke fristes til Lykkesøgeri. Dertil høre fornemmelig
Professorer, Sorenskrivere, Assessorer, ældre Præster o. s. v.
2) Private, som leve af deres Formue, Værker, Brug,
Fabriker o. s. v.
3) Kjøbmænd og Haandværkere, hvis Profession ikke er
af en saa indskrænket og isoleret Natur, at de ingen Leilig
hed kan have til at blive bekjendt med offentlige Anliggender.
4) Odelsmænd, der have saa megen politisk Oplysning
og saa fast Karakter, at de ei blive en Bold for Intriguer,
samt saa megen Formue, at de ikke kunde fristes af Nød
vendighed til muligen at lade sig bestikke.
Peder Soelvold var ingen fin mand, han var saa fattig
at han eide ikke naala i væggen, og han hadde tit og ofte
været nødt til at gjøre sig til hund for et bein. Sliktno sliter
paa den moralske habitus, og hans var desværre blit tynd
slitt baade her og der. Men nogen dumrian var Peder Soel
vold ikke, og fremfor alt var han som politiker ikke saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
