Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker foran valgene - III. Anders Krogvig: Almuevenstre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
kvindfolk og kirkefolk og slik videre i det uendelige. Og
stortingskandidaten skriver paa, og hvis han h«r været saa
lur at skrive paa de rigtige papirer, blir han valgt. Naar et
slikt ulykkelig menneske reiser ind paa Stortinget, har han
formodentlig en systematisk .ordnet fortegnelse over sine
«meninger» i lommen. Ellers kunde han da umulig klare
at holde rede paa dem.
En stortingsmand av denne moderne venstretype er
igrunden ikke repræsentant for noget parti, han er en kom
missionær for en lang række mer eller mindre obskure
sammenslutninger, hvis interesser han har lovet at vareta.
Bjørnson sa engang at Johan Sverdrup hadde forvandlet
Norges storting fra et amtsformandskap til en nationalför
samling. Det Gunnar Knudsenske venstre har fortjenesten
av at ha gjort det til en ganske almindelig hestebyttermarken.
Og hestebytterne er som bekjendt ikke engang blomsten av
almuen.
Almuen har seiret og seiret grundig indenfor venstre,
men selvfølgelig findes der endnu rudimenter av partiets fri
sindede fløi. «Dagbladet» er under sin nuværende ledelse et
slags organ for denne lille og svindende kreds. Den rolle
disse «europæere» paa det sidste har spillet, har hverken
været betydelig eller ærefuld. De har været taalt, saa længe
de iagttok en sømmelig underdånighet, og det har de da
ogsaa for det meste gjort, skjønt det øiensynlig mangen gang
har været surt nok.
Venstres «parlamentariske leder», hr. Mowinckel, maa
vel sies at tilhøre denne kreds. Han staar paa en saa frem
skutt plads og er ogsaa i sig seiv en saa interessant person
lighet, at det lønner sig at stoppe litt op ved ham.
Av de tre kardinaldyder, Peder Soelvold mente en god
demokratisk stortingsmand burde ha, er hr. Mowinckel utvil
somt i besiddelse av de to: Han er i en viss forstand uav
hængig, og han savner ikke «politisk oplysning», men han
er desværre meget langt fra at være en «fast karakter». Un
der sidste stortingsperiode benyttet han enhver leilighet til at
demonstrere denne sin mangel. Hans «politiske oplysning»
og hans sunde skjøn voldte, at han mer end én gang prøvde
at lede sit parti henimot en virkelig demokratisk politik, men
hvert eneste forsøk blev et nederlag for ham, og det kan
480
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
