Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker foran valgene - IV. Lars Oftedal: Fremgangslinjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lars Oftedal.
dermed sammenhængende distrikts-magasinering kommer im
i faste omsætnings-former, blir en virkelig salgs-artikel, hvac
det ikke tidligere har været. Saalænge de 50 eller 100 elle:
i sjeldnere tilfælde 500 tønder norsk korn fra de enkelti
spredte gaarder stod i direkte konkurranse-forhold til di
importerte kornlaster paa tusenvis av tons, som møllern<
kunde dirigere like til sine siloer saa længe maatte de
norske korn trykkes i pris. Dette er den vigtigste side ve(
monopol-ordningen i dens forhold til norsk kornavl.
Men ogsaa av en anden grund maa monopolet opret
holdes. Det vil nemlig efter min mening komme til at vise
sig nødvendig, at staten i nogen tid fremover, ogsaa efteråt
de andre dyrtids-foranstaltninger er ophævet, fortsætter med
sin prisregulering overfor befolkningens daglige brød. Korn
priserne vil uten tvil længe holde sig saa høie, at en pris
regulering ved statens mellemkomst vil vise sig nødvendig
overfor dette vort vigtigste næringsmiddel.
En anden hovedartikel, som indtar en tilsvarende stilling
i de tusen hjems daglige forbruk, maa ogsaa bli gjenstand
for enslags offentlig forvaltning. Det gjælder melken. De
erfaringer, vi nu har høstet, antar jeg vil maatte lede til en
ny-ordning, som bestaar deri, at det lægges i kommunernes
haand at gi meieri-sammenslutninger koncession paa kom
munens melkeforsyning, med pligt til at levere tilstrækkelig
meget og tilstrækkelig fettholdig melk for det daglige behov.
Melkespørsmaalet har vist sig at være de større byers ømme
punkt, og vi kan ikke opretholde de gamle, tilfældige og
vilkaarlige tilstande paa dette vigtige omraade.
Men utenfor disse hovedpunkter vil neppe den inden
landske krise-administration beståa fredens prøve. Under
normale forhold er statens opgave at lovgi, at regulere, og
at administrere de store fælles-formaal, ikke at detaljere.
Det er ikke staten, som arbeider samfundet fremover økono
misk og bedriftsmæssig; den kan lægge visse vilkaar tilrette,
men den repræsenterer ikke initiativet. Ogsaa krise-aarene
har understreket den opfatning, at staten utenfor den virk
somhet, som ligger naturlig an for monopol-drift, skal la det
private initiativ slippe til under fornøden kon tr 01, og
saa hæve sin andel av utbyttet i form av skatter. Som et
uundværlig led i denne nødvendige kontrol nævner jeg
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
