Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tanker foran valgene - VII. Arnold Ræstad: Økonomisk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arnold Ræstad.
spørre sig seiv, om det ikke er mulig at gjøre ogsaa det
andet skridt, mere eller mindre fuldstændig. Frihandelen
som økonomisk teori svæver i luften; frihandelen som led i
et internationalt system er noget andet. Det er den økono
miske tænknings fallit under internationale forviklinger og
den økonomiske politiks nødvendige mangel paa handlefri
het, som maa forklare, at venstres program ikke har faat
sin logiske utformning i et saa væsentlig punkt.
Faren er forresten ikke saa stor. Venstre er ikke noget fri
handelsparti, sier statsministeren. Nei, men det er et realpolitisk
parti. Og [den lille nei-parentes [i komposten gjør allerede
godt. Den og monopolets «eventuelle gjennemføring» viser, at
begivenheterne ikke har hamret forgjæves. De som er fanget
i den gamle rutine, maa gjerne fortælle os, at tolden er den
hævdvundne henholdsvis den moderne form for at beskytte
en næring. Enhver som vil bruke sine øine, maa kunne se,
at vi er kommet til et tidsskifte, da den økonomiske politik
igjen staar foran jjvalg av [metoder. Glidetold er keiserens
nye klær op ad dage. Kjendsgjerningerne gir os ganske andet
solid stof at sy av.
Det er ikke mere end 4—5 aar siden, at tolden utgjorde
bortimot en halvpart av den norske stats indtægter. Jeg vet
ikke akkurat, hvor stor procenten er idag; det kan vel ikke
være mere end en tiendepart. Og det, som gjælder for
os, gjælder praktisk talt over hele verden. Tolden har mistet
det store tak den hadde som en uundværlig post paa stats
budgettet. Pengeværdien er samtidig sunket til det halve og
mindre; den er fremdeles i bevægelse, og ingen vet, nåar den
falder mere til ro. Fragter og andre transportomkostninger
har paa den anden side steget; det er vern i sig seiv. Hvem
kan se en haand foran sig og si, at saa og saa høi skal be
skytteisen være i fremtiden? Og alt dette er endda bagateller
mot de større kræft«r, som gjør sig gjældende. Landene har
samlet op stor gjæld og store tilgodehavender, nogen er blit
kreditornationer, som før ikke var det og ikke har betingel
ser for at være det i længden, andre er blit debitornationer,
som har alle forutsætninger, ogsaa i fremtid, for at levere et
overskud av denne verdens göder. Den ene part vil prøve
paa at ta sine fordringer hjem i import, den anden vil for-
510
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
