Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ibsens sidste dage og likbegjængelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IBSENS SIDSTE DAGE OG LIKBEGJÆN
GELSE.
Omkring 1870 ophører saa at si Ibsens biografi. Med «Brand»
hadde han gjennem Bjørnstjerne Bjørnson faat indpas
hos den Gyldendalske bokhandel, og det var, nåar det gik
godt, det samme som et fast embede (ja efterhaanden adskillig
bedre). Penger som i Ibsens ungdom utgjorde* et saa spæn
dende element i hans liv, spiller jo, som vi kan se av hans
breve, fremdeles en rolle; men mens det tidligere gjaldt at
skaffe dem, gjælder det herefter mest paa bedste maate at
anbringe dem. I disse aar blev Ibsen en økonomisk uavhængig
mand, og han benyttet sin uavhængighet til at gaa ind i sit
verksted og laase døren.
Herinde levet han det intenseste liv i en koncentration
om sin kunstneriske opgave som neppe har sidestykke i
verdensliteraturens historie. Hans omgang var de skikkelser,
de fantasiskapninger som fødtes av hans geni; de forlot
ham aldrig, han saa dem bli til og vokse og fyldes med
indhold; ustanselig var de under hans skarpt iagttagende
øie, intet undslap ham, ikke den svakeste rødme paa deres
kind, ikke den dulgteste uegthet i deres ord ; han tvang dem
ind i situationer hvor de røbet sig, utsatte dem for en uop
hørlig indbyrdes krydseksamination, indtil han hadde fra
vristet dem deres inderligste hemmeligheter.
Dette var ingen lek eller ialfald ikke bare eller hoved
sagelig lek; det var noget han grundet over hele tiden,
noget han tørstet efter at faa klarhet i, et problem som
han boret sig dypere og dypere ind i, og som alle disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
