Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ibsens sidste dage og likbegjængelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
hjemme, baade den forstokkede konservatisme, stagnationens
mænd, og over den forbandede kompakte liberale majoritet,
over alt det som kaldte sig folkeledere og partiførere og
deres sjofle presse, redaktør Hovstad og journalist Billing.
den bladlus paa redaktørens krop. Og næsten alt hvad
dr. Stockmann sier, det staar for Ibsens egen regning. Han
roser sig jo ofte av sin objektivitet og vil ha os til at tro
at hans personer aldrig uttaler hans private meninger. Men
denne gang kan vi kontrollere ham ; i sine breve til Georg
Brandes uttaler han i første person og ganske utvetydig
næsten alt hvad han lægger doktor Stockmann i munden,
og i et brev som dr. Undset skrev fra Rom i januar 1883,
faar vi et billede av Ibsen som i mangt og meget minder
om Stockmann, ytringer av ham som næsten uten forandring
kunde gaa ind som replikker i «En Folkefiende», den samme
übetingede foragt for liberalismen, den samme aandsaristo
kratiske nihilisme.
Bare to gånger i de 27 aars utlændighet var Ibsen
hjemme paa kortere besøk. I 1874 og 1885.
Begge gånger saa det ut som der kunde blit en til
nærmelse, en formildelse av Ibsens syn paa Kristiania, men
begge gånger gik det istykker.
I 1874 hyldet studenterne ham med et fakkeltog, og det
saa ut som han var oprigtig rørt. I den tale han holdt til
dem, talte han om sin længsel efter kjærlighet i varme, levende
menneskehjerter. Denne længsel hadde studenterne svaret
paa. «Nu er Norges studenter kommet til mig her iaften
og har givet mig svaret i ord og sang, givet mig svaret saa fuldt
ud, som jeg aldrig havde ventet at skulle faa høre det. Dette
svar vil jeg tåge med som det rigeste udbytte af mit besøg
hos landsmændene i hjemmet, og det er mit haab og min
tro, at hvad jeg iaften oplever, det er en gjennemlevelse, som
ogsaa engang skal finde sin afspeiling i en kommende digt
ning. Og sker dette, sender jeg engang en saadan bog hjem,
da beder jeg at studenterne vil tåge imod den, som om den
var et haandslag og en tak for dette møde; jeg ber Dem tåge
imod den, som de, der er meddelagtige i den.»
Tre aar efter sendte Ibsen ganske rigtig en bok til Stu-
526
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
