Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ibsens sidste dage og likbegjængelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Samtiden 1918.
Ibsens sidste dage og likbegjængelse.
missi, generalkonsulerne Amundsen, von Faber du Faure,
Töttermann, vicegeneralkonsul Alger og vicekonsul Ritt, det
akademiske kollegium, Videnskapsselskapets præses prof. Mohn
og vicepræses Ebbe Hertzberg, Kristiania magistrat og kom
munestyre med borgermester Berner og Horn og ordføreren
advokat Bugge i spidsen, civile og militære embedsmænd,
ekspeditionschefer, kommandanten general Holtermann,
generalstabens officerer, talrike repræsentanter for Universi
tetet, minister Ove Gude, den kjendte tyske dramatiker
Lautenburg, marineattaché fregatkaptein Hintze, kammer
sanger Herold, samt repræsentanter for Neue freie Presse,
Figaro, Hamburger Fremdenblatt, Daily Mail, St. Petersburg
sker Viedomski o. ti.
Litt før kl. IVa indfandt kongen sig, ledsaget av kabinels
sekretær Grønvold og adjutant kaptein Pettersen og blev
mottat av Trefoldighetskirkens presteskap. Kongen som
var iført norsk admiralsuniform med St. Olavsordenens stor
kors, tok plads mellem den danske og den engelske konges
repræsentanter, gesandt Grevenkop-Castenskjold og legations
sekretær Leech.»
Blandt dem som referenten har bemerket i forsam
lingen savner man Ibsens nærmeste medarbeidere, forfatterne
og kunstnerne, han nævner ikke en eneste undtagen Jonas
Lie, men han var jo en berømthet. Ellers ikke en eneste,
men det var jo noksaa forklarlig, for der var ingen som
hadde spurt efter dem, de fandtes der nok, men spredt
og bortgjemt i skammekrokene.
Men i koret sat og stod der en straalende forsamling,
jeg tror neppe der fandtes en udekorert herre, forsaa
vidt var alle de tilstedeværende Henrik Ibsens kolleger.
Det blev en pompøs festlighet, uten en skurrende mis
lyd, der blev ikke sagt et taktløst ord, som skulde faa os
til at ane at den mand hvis levninger laa i denne.av blomster
bugnende kiste, hadde været en farlig oprører uten ærbødig
het for nogensomhelst vedtat sand het, at hele hans livs verk
hadde sigtet mot et eneste maal: at revoltere menneske
aanden, ikke et ord besjælet av hans aand, hverken av den
forrettende prest som i sin tale indskrænket sig til en banal
tak til Gud som hadde skjænket sit land en slik mand som
Henrik Ibsen, eller av den endeløse række av kransepaa-
533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
