Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Fr. Nicolai: Den sidste Hohenzoller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den sidste Hohenzoller.
som det var dukker, og da man eftersom tiden gik kom til
den overbevisning, at der kom saare litet ut av leken, da
man fik øie for at manden i purpuret ikke engang var en
skikkelig skuespiller, men egentlig bare en sprællemand, som
der blev trakket i fra alle kanter, og som virket saa meget
mere forbløffende, som den i ett væk gjentok, at det var
den seiv som agerte, da forsvandt agtelsen for mennesket, og
da kongen ved alle sine altfor menneskelige handlinger frem
deles draperte sig med krone og purpurkaape, saa strøk
ogsaa agtelsen for kronen med.
Wilhelm av Hohenzollern hadde allerede længe gaat om
kring i keiserens nye klær den pragtfulde dragt som siet
ikke var der, men som alle trodde at se, da en liten pike
ropte: «Men han har jo ikke noget paa sig!»
Og da var tidens fylde kommet: Den kongelige suve
rænitet, som i Preussen syntes at være uomstøtelig som en
klippe, brøt sammen paa en eneste nat, og i dette det
loyaleste av alle lande fandtes der ikke en arm som løftet
sig for at støtte den vaklende trone..
Allerede i våar skrev jeg: «hvis bare alle mennesker
handiet i overensstemmelse med den inderste overbevisning,
de nu har, og hvis de la frem det de i hemmelighet vil og
ønsker —da var ingen stat istand til at føre krig en eneste
time.»
Vi staar her overfor et særlig tilfælde. Det var rædselen
som hadde vildført de kongetro, som gjorde saa megen larm,
men da rædselen svandt, da man saa at den øverste krigs
herre ikke længer magtet holde stand mot de yd re fiender
da kom det pludselig for en dag, at Hohenzolleren heller
ikke indenlands hadde nogen ven mere.
Menneskene er i almindelighet foragtelige. De som i
lvkkens tid trængte sig omkring tronen, og som i ulykken
alle svigtet den, de er menneskelig set sterkere at fordømme
end det stakkars, kanske syke offer som først og fremst
deres forløiede loyalitet gjorde til det fordærvelsens redskap,
som han desværre blev for Tyskland.
Men under hver omstændighet har ikke den sidste
Hohenzoller i sit fald aabenbaret nogen art av storhet. Da
han indsaa, at det ikke længer var mulig at føre regjeringen
slik som han hele sit liv hadde erklæret det for sin pligt,
543
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
