Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. M. Sandvik: Nordisk musikforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39 - Samtiden. 1918,
Nordisk musikforskning.
de vanlige tyske og danske misforstaaelser av Grieg og alt
norsk som gaar som god vare kulturverdenen over.
Men vore naboer har det av mange grunde anderledes.
Jeg vil nævne svenskerne først. Deres musikkultur er
gammel, grundfæstet og alsidig. Støttet av udmerkede biblio
teker har de giennemforsket de væsentligste sider av sit eget
lands musikforhold gjennem tiderne, og mænd som Lindgren
og Valentin har godt navn ogsaa utenfor Sveriges grænser.
Den betydeligste repræsentant for svensk musikvidenskap
nu for tiden er docent dr. Tobias Norlind i Lund. Denne
mand, som 22 aar gammel utgav sin fortræffelige, paa dypt
gaaende studier hvilende «Svensk musikhistoria», har i en
lang række verker behandlet saavel specielt svenske som
ålment musikalske emner, og nu i sit for et par aar siden
avsluttede «Allmänt Musiklexicon» git enhver den prægtigste
anledning til at nyde frugterne av sine vidtfavnende under
søkelser paa musikkens felt. Leksikonet burde ethvert
«musikalsk» hjem eie, det overflødiggjor det almindelig
utbredte Hugo Riemanns, som hvor udmerket det end er,
selvfølgelig lider av et irriterende ufuldstændig kjendskap til
nordiske og særlig norske forhold. Norlinds leksikon er og
saa for Norges vedkommende forbausende rikholdig, og at
det paa dette omraade ikke er godt nok, skyldes væsentlig
•medarbeideren dr. Reiss’s død. Han var i farten ikke let at
erstatte, og de oplysninger som blev git av andre nordmænd,
kan i sin helhet først komme et eventuelt tillægsbind til gode.
Om svensk og dansk musik gir verket desto fyldigere besked,
og man vil her neppe komme til at savne nogen oplysning
av betydning. Bare den nøiagtige klargjøring av de svenske
koralers oprindelse er et storverk. Men ikke mindre for
træffelig er det almindelige musikalske stof, alle de greie
utredninger angaaende tekniske uttryk, akustiske og rytmiske
fænomener, instrumenternes bygning og historiske utvikling
o. s. v., o. s. v., alt dette som man kræver et musikleksikon
skal indeholde. Det er ikke godt at fremhæve nogen enkelt
gren av stoffet uten at bli uretfærdig overfor det som ikke
omtales. Men det förekommer mig, at avsnittene om kirke-
toner og hvad dermed hænger sammen, er noget av det
bedste, saa vanskelig og indviklet som man i almindelighet
ser disse problemer behandlet. Endvidere er forfatterens
569
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
