Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. M. Sandvik: Nordisk musikforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk musikforskning.
i 1914, og som indeholder de herligste ting. Det er den
«gammelrytmiske salmesang» som særlig interesserer de fleste
av den mægtige skare som støtter föreningen, og dette om
tvistelige begrep vækker som hos os paa salmesangstri
dens tid i 1860-aarene adskillig strid. Et indlæg i menings
utvekslingen er første del av Nodermanns bok, som gir en
ganske skarp kritik av den uklarhet som præger «vännernes»
(han er seiv medlem) agitation for den fri gamle rytme. Des
uten fremholder han sine egne anskuelser om kirkesangen
og leverer i verkets speciellere del en imponerende gjennem
gaaelse av hvert eneste nummer i den svenske koralbok
(Häffners) med paavisning av kilder og förekomst i andre
koralbøker. Ogsaa Nodermann kan praktisk belægge sine
anskuelser med bevis; han har utgit en fortræffelig Koralbok,
som han seiv betegner som hvilende paa Häffnersk grund.
Haffner er den berømte utgiver av Koralboken fra 1808 og
følgende aar, og hans arbeide er det nu som i en aarrække
har været gjenstand for angrep fra forskjellige sider. Meget
morsomt skildrer Nodermann den første strid mellem H. seiv
og Vogler.
Trods disse stridende interesser er der dog i hovedsaken
enighet i Sverige. Häffnerianere og ikke-Häff ærianere vil alle
sammen ha de musikalsk prægede Vesper-gudstjenester, og
med den kraftige organisation, de økonomiske hjælpemidler
og de praktisk og videnskabelig arbeidende kræfter som staar
til raadighet, vil det nok gaa saa at den svenske kirke kom
mer til at indta en lederstilling paa kirkemusikkens omraade.
Det er derfor av største interesse for os nordmænd, som for
øieblikket har lignende spørsmaal paa dagsordenen, omend
i betydelig beskednere maalestok, at alle interesserte sælter sig
saavidt gjørlig ind i den allerede omtrent fæstnede ordning
svenskerne kan peke paa som resultat av indlrængende stu
dier og begeistrede praktiske forsøk.
Paa omraadet: musikkens filosofi maa man nærmest si
at Peterson-Bergers bok «Richard Wagner som kultur
foreteelse» bevæger sig. Det er en rik og tankevækkende bok,
som enhver der elsker Wagner eller er interessert for ham, vil
ha utbytte av, dobbelt velkommen fordi der lindes saa for
holdsvis litet av helhetsutsyn over den mængde spørsmaal
som fænomenet Wagner vækker. Det almindelige er at man
571
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
