Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. M. Sandvik: Nordisk musikforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk musikforskning.
orkestret vanlig opstilles, i det hele er umulig for sangeren
at gjøre sig gjældende. Alene hvor man som i Bayreuth
ordner sig med et terrasseformet, under et lyddække stillet
orkester, er det mulig at naa frem til den likevegt i klangen
som Wagner seiv tilstræbte. Og da dette bare et par steder
er gjort, kan det trygt hævdes at ingenting har ødelagt sangen
og sangerne som Wagnerfremførelserne. I en fremstilling av
sangens historie; synes jeg Mozart burde hat en bredere plads.
At kalde ham et egte barn av sin iid er litet træffende nåar
det gjælder en suveræn aand som tilhører alle tider. Hans
partier ligger «naturlig» for stemmen, ganske visst, men ei
de «lette»? At han stadig radbrækkes, synes ikke tyde paa det.
Frem til Mozarts melodi, rytme, stil litt mer av den tanke
vilde jeg ønsket i boken. Endelig maa jeg sætte fingeren paa
avsnittet om den gamle kirkesang (Ambrosius—Gregor), hvor
forfatterinden uttaler sig meget avgjort om et av musikhistoriens
dunkleste problemer. Gregor er neppe opfinder av nogetsom
helst, men vistnok nærmest en vældig organisator. Forhol
det er altsaa efter min mening sandsynligvis det mot
satte av hvad boken hævder. I sin trang til at faa med saa
meget stof som mulig har forfatterinden i det hele maattet
nøie sig med korte postulater, hvor en utvikling hadde været
ønskelig. Men alt i alt er boken meget kjærkommen for alle
sanginteresserte og anbefales trods de nævnte indvendinger.
Undertegnede har utgit en bok «Norsk kirkemusik og dens
kilder», hvori behandles spørsmaal av lignende natur som de
ved Nodermanns-avsnittet omtalte. Desuten prøver forfatteren
utfra de kilder som foreløbig er tilgjængelige, at gi en populær
fremstilling av den utviklingslinje som han mener trods alt
fører fra den gamle kirkes musik (Ambrosius) over Luther til
vore dages fattigslig utstyrte norske kirkesang, først og fremst
i det haab derved at egge rette vedtommende (alle interesserte)
til at restaurere kirkemusikkens stolte bygverk i vort land.
Paa ett omraade maa norsk musikforskning kunne byde
noget originalt, om tid og kræfter undes dem som her har
sat noget ind: folkemusikken maa vi nordmænd ha særlige
betingelser for at kunne studere. Ikke bare norsk folke
musik, men ogsaa folketonernes væsen i det hele maa man
i Norge, det endnu delvis uopdagede, «høiadelige» land, kunne
klarlægge i høiere grad end andetsteds. Efter Lindemans dage
581
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
