Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nils Collett Vogt: Halfdan Kjerulf - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halfdan Kjerulf.
denne übændighet i samfundsliv og omgangsform, at Wel
haven reiste sig. Han tapte. I lang tid var han en ugleset,
en utskutt. Intet under at da Wergeland endelig døde, følte
han og hans det som en lettelse.
Kjerulf fortæller, at da Welhaven kort efter Wergelands
død blev anmodet om at holde indvielsestale i Studentersam
fundet, var det en liten flok, som straks meldte sig ut. «Ægte
Karle!» utbryter Kjerulf ironisk.
Det var Wergelandianernes sidste demonstration.
Fra nu av er Welhavens og hans venners magt fæstnet.
De rykker ind i kongens raad og er snart de selvskrevne
dominere i alle kunstneriske spørsmaal. Wergeland glem
mes, og det er først i seksti-aarene, da den nynorske bevæ
gelse kommer op, at hans stjerne atter stiger. Stiger med
vaarlig glans.
I Kristianias par gater gik altsaa disse to geniale, unge
mennesker om og hatet hverandre, Wergeland i vadmels
klær, jagende fra syn til syn, Welhaven med monoklen i
øiet, en sarkasme paa læben og en dulgt sorg i hjertet. Ved
hans side Halfdan Kjerulf. Han gik ensom med sit, men
hadde klang og høitid i sjælen.
Adskillige beröringspunkter var der mellem disse to.
Welhavens : Av dit indre skal du glæderne tåge ! gjaldt ogsaa
for Kjerulf. To aandsbeslegtede med samme higen og samme
savn. I det ydre hadde de ogsaa oplevelser tilfælles. Tidlig
forelsket Welhaven sig i en ung pike som han ikke fik, og
den samme skjæbne delte senere Kjerulf. I begge tilfælde
var det fattigdommen, som brot deres haab. Beundringsvær
dig er det, at de med tap av illusioner og pint av knugende
kaar visste at hævde sig, at bevare sin værdighet og i kraft
av sit tankelivs renhet at løfte sig over forholdenes tryk.
Det faldt da av sig seiv at Halfdan Kjerulf blev sin
ældre vens musikalske tolker. En række Welhavenske digte
har Kjerulf sat musik til, og i sjelden grad smelter her tone
og tekst harmonisk sammen. Vemod, smerte, længsel, svær
meri en kort sonimernatsdrøm om lykken som ikke er
til at vinde. «Ak, jeg er saa fortrolig med de vemodige
Toner, de blidt bevægende, de mildt oplivende,» skriver han
til broren. Med de samme ord vilde Welhaven kunnet ha
uttrykt noget av sit sjælelivs inderste.
595
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
