Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Söderhjelm: Finland og Tyskland under krigen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finland og Tyskland under krigen.
idetmindste fandtes en rest av haab om at dog først og
fremst Sverige vilde anta sig Finlands sak.
Indenfor disse retningslinjer fortsattes under vanskelige
forhold det finske politiske arbeide saavel hjemme som i ut
landet, indtil den russiske revolution brøt ut i mars 1917 og
for en tid syntes at skulle føre os ind paa helt nye baner.
I indflydelsesrike kredser i Finland trodde man nemlig at.
det nu vilde være mulig at opnaa en virkelig og varig for
staaelse med Rusland. De som hittil hadde været selvstæn
dighetspolitikkens ivrigste forkjæmpere baade hjemme og ute,
hævdet imidlertid at dette haab hvilte paa et falsk grund
lag, og at derfor et klart selvstændighetsprogram nu var like
saa nødvendig som nogensinde før, og at hjælp fra utlandet
til virkeliggjørelsen av dette program fremdeles var nød
vendig.
Paany vendte vore forhaabninger sig nærmest mot
Sverige, som nu syntes at ha en ypperlig ledighet til at si et
vægtig ord til fordel for Finlands befrielse og sin egen frem
tidige sikkerhet selv om det ikke likefrem vilde lægge sit
sverd i vegtskaalen. I vide kredser i Finland haabet man at
turde paaregne en alvorlig, om end ikke likefrem krigersk
intervention fra Sveriges side med det maal for øie
at sætte en stopper for russervældet i Finland, idetmindste
saa længe som krigen varte og indtil spørsmaalet om lan
dets hele internationale stilling kunde bli overveiet og avgjort
paa en international konferanse. Dette standpunkt fandt
imidlertid ikke nogen nævneværdig støtte i Sverige, og da
der ved privat initiativ i september 1917, da en høireregje
ring var ved roret, blev gjort en forestilling i denne retning,
overfor den svenske regjering, kom den tilbake igjen fra
utenriksministeriet uten saa meget som at ha været diskuteret.
I Tyskland forstod man bedre, at omveltningen i Rus
land ikke burde bli indledningen til noget nyt fællesskap
mellem dette land og Finland. De tyske regjeringskredser
vogtet sig ganske vist omhyggelig for at avgi noget formelt
bindende løfte, men alierede i foraaret 1917 fik man fuld
visshet for at den tyske regjering vilde støtte Finlands krav,
mulig endog det der tok sigte paa landets fulde politiske
selvstændighet.
Samtidig med at de indre forhold i Rusland blev mere
603
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
