Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Werner Söderhjelm: Finland og Tyskland under krigen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Werner Söderhjelm.
avgjørende hjælp i form av vaabensendinger kun opnaaes i
sammenhæng med en intervention, med andre ord: hvis
ikke tyske tropper kom til Finland, vilde den finske regjerings
hær med hensyn til sin bevæbning ikke kunne maale sig
med de saa forbausende velutrustede russiske og «røde»
skårer.
De ledende i Finland kunde ganske vist ane, hvor
ledes det officielle Sverige vilde stille sig overfor en anmod
ning om hjælp, seiv om man ikke tænkte sig at det vilde
indta et fuldstændig avvisende standpunkt overfor en anmod
ning om kjøp og transport av vaaben. Ydermere indsaa
man jo at en nord fra kommende militær intervention
hvis der overhodet kunde bli tale om en saadan ikke paa
langt nær vilde bli av den virkning som en intervention
syd fra. Allikevel gjorde man i Finland i forstaaelse av
de to folks fælles interesser og av de baand som knyttet
dem nær til hinanden — sit muligste for at Sverige skulde
bli det land der optraadte som Finlands hjælper i dets
yderste nød.
Vore repræsentanter i Tyskland vilde dog ha handiet
uforsvarlig, om de ikke dernede itide hadde reist spørsmaa
let om en tysk intervention i den finske borgerkrig. Dette
spørsmaal blev allerede bragt paa bane, da jægerbataljonens
avreise forberedtes, men først senere fremkom den officielle
anmodning om interventionen saaledes som det fremgaar
av det følgende.
Den 3dje februar 1918 blev der fra det svenske utenriks
ministerium tilstillet Finlands repræsentant i Stockholm,
statsraad Gripenberg, et til ham adressert telegram, hvori
det bl. a. het:
«Her hersker fuldstændig anarki. Kraftige forholdsregler
bør tages i retning av intervention fra Sverige og Tyskland.»
Telegrammet var avsendt av det svenske generalkonsulat
i Helsingfors, hvis velvillige mellemkomst maatte benyttes i
alle meddelelser av politisk betydning, eftersom telegrafvæse
senet paa det tidspunkt endnu var i bolschevikernes magt,
og alle telegrammer blev strengt censurert. Statsraad Gri
penberg opfattet imidlertid telegrammet som i virkeligheten
avsendt av senatets præsident P. E. Svinhufvud. At denne
antagelse var rigtig, fremgaar bl. a. av at Svinhufvud den
606
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
